Ugens ord #6: natur

Dav Nina!

Mit bud på ugens ord er et af dem, der fylder rigtig meget hos mig:

Natur

Jeg er en naturpige. En udensdørsdame. En skovperson. Du ved, hvad jeg mener. Jeg kan godt lide at være ude i det fri. Allerhelst alene. Hvis der er noget, der kan gøre mig ‘zen’, så er det en gåtur i naturen. Jeg har altid være meget udenfor. Da jeg var lille, foregik de fleste af mine lege udendørs. Naturen (den lille ‘skov’ mine forældre har i haven) havde plads til mig, min usynlige ven, Mimi og alle vores eventyr.

Jeg startede endda til spejder, fordi naturen bare er så fed. Men jeg holdt ikke ret længe. Det der fællesskab i naturen, det sagde mig åbenbart ikke noget. Jeg stoppede i hvert fald. Efterfølgende har jeg tænkt, at jeg nok ikke så godt kunne lide at være spejder, fordi det indebar, at man var sammen med en masse mennesker i naturen. Og naturen var blevet mit alene-sted. Det havde jeg ligesom ikke lyst til at dele med nogen. Det var magisk. Det er magisk. Jeg elsker stadig at tage på eventyr i naturen, nu er det bare uden usynlige venner.

Jeg elsker naturen, men jeg er en ægte millennial, så jeg dokumenterer den også ofte.

Som voksen er naturen, der hvor jeg tager hen, for at være alene, når jeg er blevet træt af mit eget selskab. Når min lejlighed bliver for lille og ensom, men jeg heller ikke orker at se andre mennesker. Så hænger jeg ud med Moder Natur. Hun er god til at lytte. Hun får alting til at virke ligegyldigt. På den bedst tænkelige måde. For i det store billede har jeg ingen betydning. Og det er den mest befriende følelse i verden, synes jeg. Alle de ting jeg render rundt og bekymrer mig om, de bliver så trivielle, når jeg fortæller dem til Moder Natur.

Mig: Jamen, hvad hvis nu jeg ikke består min eksamen?
Moder Natur: Hvad rager det mig, unge dame. Prøv du at holde denne her synkende skude oven vande, så ville du slet ikke tænke over sådan nogle ting. Kan du måske få bladene på træerne til at skifte farve? Lave lyn og torden? Sætte Danmark i undtagelsestilstand med en sommer på mere end 14 dage? Nej, det tror jeg nok ikke, du kan. Bestå din eksamen, tsk tsk. Vær du bare glad for, at jeg ikke oversvømmer hele København.

Hvad kan jeg sige? Moder Natur keeps it real, Nina. Hun sætter tingene i perspektiv, når jeg ikke selv kan se ud over min egen næsetip.

Nedenfor kan du se, hvordan et af mine vildere eventyr i naturen har set ud. Sidste sommer tog jeg en weekend til Møn. Det gjorde gode ting ved min sjæl. Og mit instagramfeed.

Det var min kærlighedserklæring til naturen, Nina – hvad har du at sige om the big outdoors?

 

 

 

ugens ord #5: middagslur

Dav Nina!

Zzz… Middagsluren… ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om. Jeg benytter mig ikke af den så tit af frygt for ikke at kunne falde i søvn om aftenen. Og fordi jeg er bange for at ikke at komme i gang igen efter luren.

Det første jeg kommer til at tænke på, når jeg læser ordet ‘middagslur’ er min farmor. Hun var en stor tilhænger af middagsluren. Hver dag efter frokost, tog hun lige en halv til en hel time på øjet. Og den vane blev også håndhævet, når jeg var på besøg. Jeg har kun gode minder om de middagslure.
Generelt har jeg kun gode minder fra mine besøg hos farmor. Her fik man lov til at sidde på køkkenbordet og røre i frikadellefarsen! Et himmelsk sted. En himmelsk farmor. Og farfar for den sags skyld. Han elskede også middagslurene. Ham husker jeg bare ikke så godt, fordi han døde, mens jeg stadig var ret lille.

Det var ikke fordi jeg rigtig sov, når vi sov middagslur hos farmor og farfar. Det var mere sådan et tidsrum, hvor der var helt stille i huset. Fuldstændig ro. Jeg kunne høre min farmors vejrtrækning og det gamle ur, der hængte på væggen og tikkede. Og det gav jo rig mulighed for min fantasi til at løbe løbsk. Nogle gange faldt jeg også i søvn. I hvert fald tæt på. Uanset hvad var middagsluren en hellig tid på dagen. En pause midt i det hele.
Middagslurene med farmor foregik altid i hverdagsstuen. Hvilket er et mærkeligt navn at give en stue. Men det hed den bare. Der var hverdagsstuen, havestuen, den fine stue og spisestuen. Hverdagsstuen var (sjovt nok) den, der blev brugt til hverdag. Og den der blev sovet middagslur i. Undtagen i de koldeste måneder, hvor man lå i sengen.

Nu til dags tager jeg sjældent en lur. Men når det sker, bliver jeg indhyllet i den samme ro som dengang hjemme i hverdagsstuen hos farmor. Det er den ultimative form for luksus og tryghed. Jeg kan tydeligt mærke det på mig selv, om det er en middagslur-agtig-dag. Så kryber jeg ned under mit sengetæppe og lukker øjnene. Og så bliver der helt ro. Ligesom hjemme hos farmor.

geniale genstande: Superman-kasketten

Dav Nina!

Vi fortsætter dette navlepilleri, hvor jeg præsenterer dig for en genstand i min besiddelse, som jeg finder genial.

I denne omgang er der tale om et af de bedste køb, jeg nogensinde har gjort med hensyn til min påklædning.

Denne kasket har forøget min livskvalitet med cirka 47 % efter jeg købte den i 2016. Omstændighederne omkring købet af den er lige så vidunderlige som hatten selv. Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af Superman. Min fascination af kasketten har mere noget at gøre med, hvor fjollet den er. Jeg elsker, når ting er fjollede. Det faktum, at jeg opbevarer min alkohol i et gammelt fjernsyn, understreger ligesom min kærlighed til fjollede ting.

Den skæbnesvangre dag for købet af Superman-kasketten var den 8. august 2016. Jeg havde været i Skotland i 7 dage. Som enhver anden ung student skulle jeg på en lille tur i mit sabbatår. Jeg valgte så at tage til Skotland. Dér rejste jeg rundt i 2 måneder og tog derefter til Frankrig, og rejste op gennem Belgien, Holland, Tyskland og til sidst tilbage til dejlige Danmark. Det var noget af en tur, med mange gode oplevelser. Men det hele startede i Edinburgh.

De to første uger af min tid i Skotland befandt jeg mig i Edinburgh, først i en AirBnB-lejlighed og siden på en campingplads lidt uden for byen. Jeg havde kæmpe oppakning med og det inkluderede selvfølgelig telt, trangia og pandelampe. Fordi jeg boede på en campingplads lidt uden for byen, tog jeg bussen ind til centrum en del gange, når jeg skulle på opdagelse i Edinburghs smalle gader og stræder. Og det var nemlig på sådan en bustur, at jeg spottede kasketten.

Jeg har et lille udsnit fra min dagbog, hvor jeg beskriver situationen: 
“Er ude at gå en tur i området ved campingpladsen (fra nu af forkortet til CP)! Her er rigtig fint. Gik også forbi Stables Bar, der skal jeg helt sikkert hen. Vejret er meget omskifteligt – tror snart det begynder at regne igen.
OMG, har forresten gjort det bedste køb nogensinde. En Superman-kasket. Den røde fra DLG, jeg har med hjemmefra virker dårligt, og så spottede jeg en Superman-kasket i et butiksvindue, da jeg sad i bussen. Lad os bare sige – jeg kom hurtigt af ved næste stop og købte denne smukke kasket til 3,50 pund i en genbrugsbutik. Fucking røverkøb. Kan love jer for, at der skal tages nogle selfies med den hat!
Nu kommer regnen, tror jeg – gotta go.”

Det er muligvis lidt skræmmende, at jeg skriver til et udefinerbart ‘jer’ i min dagbog, som jeg kun selv har læst. Men altså, sådan fungerer min dagbogsskrivning åbenbart.

Og her er vi så. To år senere – og den kasket ligger stadig på min top 10 over beklædningsgenstande. Jeg går ikke så meget med den. Den kræver lidt, at man ved, at man ikke skal tages seriøst den dag, man vælger at tage den på. Superman-kasketter skriger ikke ligefrem ‘jeg er en rigtig voksen kvinde, med valide pointer og faglig ekspertise’. Det er grunden til, at jeg ikke har haft den på en eneste gang, mens jeg var i praktik. Jeg har til gengæld haft den på i skole. En del gange. Oftest når mit hår er fedtet. Jeg har den også nogle gange på i weekenden, når jeg skal ud og handle, og jeg ikke har lyst til at kigge folk i øjnene. Eller har tømmermænd.

Hvad kan jeg sige? Det er en alsidig kasket. En genial genstand.

geniale genstande: TV-bar

Dav Nina!

Jeg kan rigtig godt lide ting. Det lyder nok lidt materialistisk. Men det er altså sandheden. Det er især efter, at jeg er flyttet hjemmefra, at jeg har bemærket min kærlighed for ting. Jeg kan rigtig godt lide sjove ting, der har en historie. Måske er jeg lidt af en samler. Jeg hader i hvert fald at smide ting ud. Bare det faktum, at jeg har gemt alle mine gamle dagbøger, siger lidt om, hvor mange ting, jeg holder fast i.

Det er nok noget, de fleste ville synes var træls – det der med aldrig at ville smide noget ud. Men jeg synes faktisk, det er et helt okay karaktertræk. Indtil videre har det ikke voldt mig store problemer. Eller haft katastrofale konsekvenser. Hvilket, jeg nu indser, er en lidt risky udtalelse at komme med. Måske venter de katastrofale konsekvenser lige om hjørnet… Nå, men inden de katastrofer sker, så vil jeg lige fortælle om nogle af de mærkelige ting, jeg ejer. Hvorfor, spørger du? Tjo. Hvorfor ikke?

Jeg er ret sikker på, at jeg har nok mærkelige ting til, at jeg kan gøre dette til en serie af indlæg under overskriften ‘geniale genstande’. For lad os slå det fast – jeg ejer kun geniale genstande. Og sådan er det.

Dette første indlæg er et glimrende bevis på dén påstand.

Jeg har nemlig et barskab, der engang har været et fjernsyn. Genialt ikke? Super brugbart i hvert fald. Slet ikke et møbel, der fylder alt for meget i min et-værelses. Og samler en masse støv. Nope.

Se – den er tydeligvis uundværlig.

Jeg er også lidt stolt – for jeg har selv lavet den. Med en smule hjælp fra min far. Først pillede jeg al indmaden ud – og opdagede at fjernsynet er fra 1971. Det er altså lang tid siden. 47 år for at være præcis! Bare lige for at sætte årstallet i perspektiv, så lad mig liste et par ting, der skete i 1971:
– Snoop Dogg bliver født
– Christiana grundlægges (der må næsten være en sammenhæng mellem de to…)
– Den første email mellem to computere bliver sendt
– Bangladesh bliver erklæret uafhængigt fra Pakistan
– Og sidst, men ikke mindst … Vejle Boldklub bliver danske mestre i fodbold!

Det lyder som et vildt år. Tænk at mit lille fjernsyn blev lavet dér. Pretty crazy. Efter at have pillet alt det tekniske ud, malede jeg fjernsynet sort indvendig og satte en ny ‘bagvæg’ på, og vupti – så havde jeg en TV-bar. Og det skal enhver kvinde da eje. Genial genstand. Uden tvivl!

 

ugens ord #4: leverpostej

Dav Nina

Så er det blevet min tur til at komme med næste ‘Ugens ord’.

Jeg har tænkt på, at vi har haft nogle gode, men tunge, emner oppe at vende. Så for diversitetens skyld, går jeg i en mere fjollet retning, i denne omgang:

Leverpostej

Ja, jeg ved godt, det er lidt latterligt. Men denne genre med ‘Ugens ord’ skal kunne rumme det hele. Så nu skal vi skrive lidt om leverpostej.

Jeg er vokset op med leverpostejsmadder. Jeg ville ønske, at jeg havde et præcis tal på, hvor mange jeg spist indtil nu. 1000? 3000+? Det er i hvert fald rigtig mange. Og jeg spiser dem stadig. De er en ret fast bestanddel af min frokost. Det er billigt pålæg, og den kan holde ret længe i køleskabet. Og man kan fryse den ned! Meget praktisk.

Min yndlings leverhakker er Stryhns den grovhakkede. Det er den mor altid køber, så den køber jeg også. Selvom den er lidt dyrere. Da jeg lige var flyttet hjemmefra og skulle handle for første gang, vandt min sparsommelighed, og jeg købte i stedet den billigste. Kæmpe fejl fra min side. Jeg smed den straks ud efter kun at have spist ét rundtenom rugbrød med den.
Dét er virkelig et sjovt ord til gengæld. Rundtenom. Er det en bonderøvsting, eller kender du også det ord, Nina?

Da jeg var lille, syntes jeg lun leverpostej var super klamt. Men jeg har lært at værdsætte det, efter jeg er er blevet voksen. Nu ser jeg virkelig frem til en julefrokost med lun leverståhej, champignon og bacon. Mums!

Hvad er din holdning til leverpostej? Hot or not? Det er ikke ligefrem moderne, sådan et rundtenom med leverpostej med ristede løg. Eller agurk. Eller med syltede rødbeder! Det bedste ved leverpostej er faktisk toppingen. Men selv en god topping gør ikke leverpostejsmadden mere insta-værdig. Den er lidt den kiksede fætter i familien af smørrebrød. Den tager sig aldrig rigtig godt ud på billeder, men den er stadig de flestes favorit.

Leverpostej 4 ever <3.