I dag har jeg skammet mig over…

Dav Nina 

Jeg håber din mave har det bedre! Og at du nu har bevæget dig hen mod noget mere næringsrigt end mariekiks. De er gode en gang i mellem, men sgu ikke som primær fødekilde.
Som kompensation for, at du ikke har spist ret meget de sidste par dage, gik jeg helt amok i buffetten på Riz Raz i går. Ubegrænsede mængder hummus og brød er tilsyneladende min eneste svaghed. Dét og så 800 andre ting selvfølgelig. Men hummus og brød står virkelig højt på listen.

Jeg spiste så meget, at jeg blev nødt til at knappe mine bukser op på vej hjem. This is not a drill.
Jeg var desperat, så jeg stoppede ikke engang op for at gøre det. Én hånd på styret og én under frakken – det må have set besynderligt ud, for de uskyldige fodgængere på Frederikssundsvej, der var vidner til denne voldsomme seance.

Så det har jeg gået over skammet mig lidt over i dag. Det gør jeg ret meget – jeg skammer mig og har dårlig samvittighed, en virkelig skøn form for tidsfordriv. Hvad skal jeg med Netflix og bloggen, når jeg bare kan drukne mig selv i dårlig stemning og selvmedlidenhed?

Men med det nye år i tankerne (#newyearnewme) prøver jeg virkelig at droppe alt det skammeri. Det er ret svært, men det kræver nok også en del øvelse! Som en del af min træning, har jeg besluttet at bruge bloggen som en slags skriftestol. Tjekke ind fra tid til anden, og liste nogle ting jeg har skammet mig over. Min teori er, at hvis man kan dele sådan nogle ting med andre, så er det ikke lige så skamfuldt længere. Så er det ligesom ‘out there’, og ikke noget man bærer rundt på.

Nu har jeg skrevet så meget om skam, at det næsten er underligt, at jeg ikke har lavet en reference til den norske tv-serie SKAM. Så det gør jeg nu.

skam

Er jeg hip nu? Eller so last year?

Her er en lille liste over ting, jeg har skammet mig over i den her uge (so far):

  • Jeg har lige brugt tyve minutter (okay femogtredive) på at kreere ovenstående SKAM-reference.
    I Word. Over halvdelen af tiden brugte jeg på at tage ‘det helt rigtige billede’ med min bærbars webcam. Ja, jeg er også overrasket over, at det tog så lang tid, at nå frem til dén grimasse.
  • Det næste har du hørt om Nina, du har læst det i mine samfundsfagsnoter.
    Jeg kan godt lige trækket citatet ud fra dokumentet “Samf 2 – ideologier og stat”:
    “Politik handler om magt og fordelingen af den, men den er også en praksis, der udøves. Samfundet styres via politik.
    Ej, hvor bliver jeg nødt til at se nyheder igen.”
    Jeg er virkelig dårlig til at få set nyheder, i stedet for bare at læse overskrifter. Det er så overfladisk, og jeg fatter aldrig, hvad der foregår.
  • Jeg skammer mig også over, at jeg ikke har fået støvsuget lejligheden efter nytår. Det er bare meget sjovere at sidde i min lænestol. Selvom det kun tager 20 minutter – og så har jeg endda været virkelig grundig.
  • Jeg skammer mig også over, at jeg tit genser tv-serier og film i stedet for at udvide min horisont med noget nyt. Jeg kan MANGE af replikkerne fra Friends – og jeg kommer dem tit i forkøbet, når jeg ser et afsnit. Og det er ikke noget at være stolt af (okay, nogle gange er jeg lidt stolt af det).
  • Til sidst kommer der en biggie. Jeg skammer mig tit over, ting jeg siger. Når jeg snakker, benytter jeg mig meget af #nofilter. Og det er ikke fordi, det har bragt katastrofale konsekvenser med sig endnu, men til tider er det lidt tåkrummende. Dog er jeg ikke modig nok til at komme med direkte citater. Måske det kommer med lidt træning?

Puha, det lettede faktisk! Jeg håber besøget i skriftestolen også var godt for dig.

Hvem er Nina?

Dav Nina

Jeg er tilbage! Og jeg er dukket op denne sene lørdag aften for at skrive lidt om dig.
Nina, du er på mange måder en rigtig – øh.

Det går nu op for mig, at jeg faktisk ikke kender dig særlig godt.
Endnu en god grund til denne blog-korrespondance. Nu kan vi lære hinanden endnu bedre at kende!

Men lad mig forsøge at illustrere et par af de informationer, jeg har om dig.

Nina

Okay – så lad os tage et punkt ad gangen.

  • 25 år: Din alder kan jeg kun, fordi du er fyldt halvrundt, mens vi har kendt hinanden – og fordi jeg dobbelttjekkede på Facebook.
  • Sygt stærk: Du er rigtig glad for at gå i fitness, og du er virkelig god til det. Og jeg beundrer dig for din styrke! Det er ikke mere end et par måneder siden, at du stolt fortalte, at du havde formået at lave en vaskeægte pull-up! Du klarede det helt sikkert bedre end den her fyr. Hans præstation ligner lidt mere, hvordan jeg ville klare den i Fitness World.
  • <3 danskvand: Det her er noget jeg lærte, da vi skrev opgave sammen i november. Når vi var i Netto for at købe snacks (og det var vi tit – snacks er en meget vigtig del af processen), røg der altid en flaske danskvand med op på båndet. Muligvis den kedeligste information at have om et menneske. But hey, it brought us closer together! Eller noget.
  • Hysterisk sjov på Instagram: Det her er åbenlyst. Og en af de første ting, der gjorde at jeg synes, du var helt vidunderlig. Og at vi 100 % skulle være venner. Her er lige et citat fra et af dine mange geniale opslag: “I kender det sikkert.. I ved, de der dage hvor man føler sig modig, klar til nye ting og som én af de piger, der bare kan rocke en frontgryde. Sådan en dag havde jeg desværre i går. Derfor vil jeg blot informere om, at jeg går under jorden indtil d. 1. februar 2018, hvor mit pandehår forventes tilbage til en klædelig længde. God jul og godt nytår venner <3 #prayfornina”
    Jeg griner stadig, hver gang jeg læser ovenstående. Og jeg kan lige klargøre for hele verden, at du ikke gik under jorden – duh – og at du rocker det pandehår – dobbeltduh!
  • Gået på RUC: Jeg har glemt helt præcis, hvor lang tid du gik på RUC. Åh gud, du blev ikke færdig vel? Nej, det tror jeg ikke. Du gik i hvert fald på den humanistiske linje. Tror jeg. I don’t know. Det vigtigste ved den her information er, at du ikke er på RUC længere.
    Men at du er endt på DMJX sammen med mig. Og det er jeg dig evigt taknemmelig for.

    Blev det lidt for nuttet nu? Jeg beklager, men jeg kan altså bare virkelig godt lide dig, Nina. Du er en skidegod veninde. Selvom jeg ikke ved så meget om dig. Nu skal jeg nok runde af.
    Jeg ville gerne slutte med en god joke i stedet for det her følelsesmæssige pladder. Men sådan bliver det ikke. Bloggen skal jo kunne klare det hele, også mine dybe øjeblikke. Der er mange ting, der gør mig lidt eftertænksom. I aften var det et glas whisky og to afsnit af Barnaby på TV 2 PLAY. Hvad kan jeg sige? Skotske alkoholprocenter og mord begået med alt fra jagtgevær til slips, gør et eller andet ved mig.

    GODNAT

 

Sikke et koncept!

bloggerplaner

Dav Nina – det bliver jeg altså ikke træt af at skrive lige foreløbig! Livet som blogger er herligt, det må jeg sige. Og jeg er ekspert, for det er over en time siden, jeg postede mit første indlæg.

Det her er nok dobbelt op på meta og blog-ception og alt muligt. Men jeg vil gerne sætte scenen for ALLE vores dedikerede læsere…
Vi var begge to nervøse for at oprette en blog, og jeg bemærkede:

“Har bare svært ved at skulle put myself out there” 

Det resulterede i ovenstående samtale over Messenger. Mens vi sad i det samme rum, og blev undervist i pressemeddelelser og produkt-PR. Og nu er vi her! Der er ikke langt fra tanke til handling, siger jeg bare.

Sikke et eventyr, vi begiver os ud på. Jeg er allerede helt fortryllet. Fornøjet. Begejstret.
Delighted om man vil.

max factor lipfinity 390

Dav Nina!

Ja, nu tænker du nok: Anne, bliver det her en blog om makeup?

Dertil kan jeg svare – det ved jeg ikke helt. Sandsynligheden er ret lille.
MEN! Det her første indlæg kommer altså liiiiiige til at handle om makeup. Men også om noget, der er større end ‘bare’ makeup. Noget der fylder meget i de fleste menneskers liv.
Nemlig januar-udsalget.

Lad mig beskrive situationen for dig:
Jeg har været på Statens Museum for Kunst, og følt mig meget smart og Københavner-agtig. Det gør noget ved min selvtillid at gå rundt og nikke anerkendende af kunst. Mit ego vokser sig endnu større, og min ryg er så rank, at jeg faktisk måler de 180 cm, jeg altid bilder folk ind, at jeg er.

Det resulterer som regel i et par dages ekstrem velvære, hvor jeg virkelig hviler i mig selv. Det er himmelsk og kan klart anbefales. Det koster kun 145 kr. for et årskort, så længe man er under 30 år.
#ad #spon #iwish 

Og nu skal jeg nok komme til sagen! Efter mit herlige besøg på SMK (er det dét, de unge kalder det nu til dags?) gik jeg til Nørreport for at tage bussen hjem til Brønshøj. Lad mig prøve at beskrive min tankestrøm . Jeg ankommer til Nørreport og får øje på Matas:

jeg mangler faktisk også en mascara – de er jo på tilbud lige nu – januarudsalg for fanden – klokken er kvart over fire, der er sikkert propfyldt af desperate mennesker – men jeg er også lidt desperat? – min egen mascara drysser altså virkelig meget – det er lidt pinligt – okay – jeg går lige ind og kigger  –
wow – jeg havde ret, her er propfyldt med desperate mennesker – den her mascara ser ret billig ud – 25 % fra 139,95 – hvad fuck er det? – billigt, det er, hvad det er! – jeg sparer en fjerdedel – hold da kæft – måske jeg burde købe noget mere? – jeg vil jo virkelig gerne være smart og gå med læbestift – 

Og der slutter min tankestrøm. Jeg ved ikke hvad der sker, men pludselig har jeg brugt over 150 kroner, og udover den nye mascara købt en mørk lilla (flydende) læbestift. På tilbud godt nok. Men alligevel. Jeg testede ikke engang farven!

Men men men men. Historien slutter ikke her. For jeg kommer hjem. Og jeg bliver jo nød til at teste mit impulskøb.

Jeg kan afsløre, at mørk lilla IKKE er min farve. Og at Lipfinity løst oversat betyder: “helt umulig at få af, og efter 3. forsøg, ligner det stadig, at du har fået et blåt øje – PÅ LÆBERNE.”

Det var nogle meget hårde timer. Og “Typisk Anne“. Det navngiver jeg hermed den her kategori af indlæg. Du ved, bare gode historier om mig, der er lidt af en idiot.