max factor lipfinity 390

max factor lipfinity 390

Dav Nina!

Ja, nu tænker du nok: Anne, bliver det her en blog om makeup?

Dertil kan jeg svare – det ved jeg ikke helt. Sandsynligheden er ret lille.
MEN! Det her første indlæg kommer altså liiiiiige til at handle om makeup. Men også om noget, der er større end ‘bare’ makeup. Noget der fylder meget i de fleste menneskers liv.
Nemlig januar-udsalget.

Lad mig beskrive situationen for dig:
Jeg har været på Statens Museum for Kunst, og følt mig meget smart og Københavner-agtig. Det gør noget ved min selvtillid at gå rundt og nikke anerkendende af kunst. Mit ego vokser sig endnu større, og min ryg er så rank, at jeg faktisk måler de 180 cm, jeg altid bilder folk ind, at jeg er.

Det resulterer som regel i et par dages ekstrem velvære, hvor jeg virkelig hviler i mig selv. Det er himmelsk og kan klart anbefales. Det koster kun 145 kr. for et årskort, så længe man er under 30 år.
#ad #spon #iwish 

Og nu skal jeg nok komme til sagen! Efter mit herlige besøg på SMK (er det dét, de unge kalder det nu til dags?) gik jeg til Nørreport for at tage bussen hjem til Brønshøj. Lad mig prøve at beskrive min tankestrøm . Jeg ankommer til Nørreport og får øje på Matas:

jeg mangler faktisk også en mascara – de er jo på tilbud lige nu – januarudsalg for fanden – klokken er kvart over fire, der er sikkert propfyldt af desperate mennesker – men jeg er også lidt desperat? – min egen mascara drysser altså virkelig meget – det er lidt pinligt – okay – jeg går lige ind og kigger  –
wow – jeg havde ret, her er propfyldt med desperate mennesker – den her mascara ser ret billig ud – 25 % fra 139,95 – hvad fuck er det? – billigt, det er, hvad det er! – jeg sparer en fjerdedel – hold da kæft – måske jeg burde købe noget mere? – jeg vil jo virkelig gerne være smart og gå med læbestift – 

Og der slutter min tankestrøm. Jeg ved ikke hvad der sker, men pludselig har jeg brugt over 150 kroner, og udover den nye mascara købt en mørk lilla (flydende) læbestift. På tilbud godt nok. Men alligevel. Jeg testede ikke engang farven!

Men men men men. Historien slutter ikke her. For jeg kommer hjem. Og jeg bliver jo nød til at teste mit impulskøb.

Jeg kan afsløre, at mørk lilla IKKE er min farve. Og at Lipfinity løst oversat betyder: “helt umulig at få af, og efter 3. forsøg, ligner det stadig, at du har fået et blåt øje – PÅ LÆBERNE.”

Det var nogle meget hårde timer. Og “Typisk Anne“. Det navngiver jeg hermed den her kategori af indlæg. Du ved, bare gode historier om mig, der er lidt af en idiot.

Kommentar(er)

Intet pres. Du er velkommen til lige at skrive, at jeg er nice. Eller nederen. Noget derimellem i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

max factor lipfinity 390