Fortids-Anne

statens museum for kunst vs. high school musical

Dav Nina

Jeg er glad for at høre, at du havde en god fødselsdag – selvom du ikke var helt på toppen. Og jeg er stor fan af din blogger-plante! Jeg har også en, den er bare ikke helt så stor som din.

Du er sikkert lidt forvirret over titlen på dette indlæg. Lad mig forklare – i dag har jeg haft en rigtig herlig søndag. Jeg var på SMK for at se den nyeste udstilling ‘Art in the Making’, og her til aften opdagede jeg at ‘High School Musical 3: Senior Year’ ligger frit tilgængeligt på Viaplay. Så den blev jeg selvfølgelig nødt til at se (igen). Og imens jeg dansede/sang med på ‘The Boys Are Back”, slog det mig, at det egentlig er lidt pudsigt, at jeg kan nyde de to ting (SMK og HSM), så meget som jeg gør. De er jo vidt forskellige. Eller er de?!?!

 

 

 

 

Det er de.

Det her indlæg er desværre ikke mit forsøg på at forene Statens Museum for Kunst med High School Musical. Selvom jeg virkelig gerne ville. Det er mere et forsøg på at sætte en ramme for, hvorfor de begge har ret til at eksistere.
Jeg er dog kommet på én enkelt lighed. Både museet og filmtrilogien er defineret ved deres ‘fans’ og dem, der stålfast hader konceptet. Giver det mening? Jeg ved ikke helt selv, om jeg forstår min egen pointe. Jeg prøver lige at uddybe.

Okay. Så SMK har rigtig mange besøgende. Og blandt de besøgende er dem, der virkelig er fan af kunst. Som mig f.eks. Eller den mor jeg så derinde i dag, der troligt gik igennem en hel udstilling med hendes datter og forklarede, hvad det hele handlede om. Sådan nogle typer, der har årskort.
Og så er der dem, der synes, det er noget snobberi. At kunst ikke kan bruges til noget andet end at hive penge ud af folk. Dem der aldrig kunne finde på at sætte sine ben på SMK. Ikke engang dengang entréen var gratis.

Og med High School Musical synes jeg det er lidt det samme. Der er mig, der genser filmene, kan de fleste af sangene udenad og sagtens kan finde på at bryde ud i “Fabulous”, når jeg gør mig klar til at tage i byen. Helt uden at skamme mig. Og jeg bilder mig ind, at jeg ikke er den eneste, der er vild med Troy Bolton og alle de andre rødder. Er du fan, Nina? Ellers skal jeg nok introducere dig til universet en dag.
Nå, men det er altså de typer, der er vilde med filmene. Men der er også alle dem, der hader filmene. Ofte uden at have set dem. De synes, at det hele er lidt for kikset og frygtelig usmageligt. Og nej, ingen af filmene har været Oscar-nominerede. Det er tre film med det samme plot, men med forskellige sange og koreografier. Og det kan altså et eller andet.

Og det kan SMK jo også. Jeg vil i hvert fald gerne leve i en verden, hvor man kan tillade sig at være vild med begge dele. Værdsætte kunst fra alle slags verdener.

Så nåede jeg også at blive lidt dyb på den her søndag aften.

Inden jeg smutter, ridser jeg lige plottet for alle tre High School Musical film op for dig. Jeg kan ikke lade være.
I bund og grund handler det altid om Troy og Gabriella. De bliver hurtigt et par i den første film. Og fremover står de altid med de samme dilemmaer. Troy er i tvivl, om han skal fokusere på basketball eller musikken. Gabriella er i tvivl, om deres forhold kan overleve, når deres fremtid går i to forskellige retninger. I alle tre film har de begge en dilemma-sang hver. Dem lister jeg lige nedenfor. Og SÅ skal jeg nok skride. Men jeg vender tilbage i morgen med en anmeldelse af SMK’s udstilling “Art in the Making”. Glæd dig!

High School Musical 
Troys dilemma-sang: Get’cha Head In The Game
Gabriellas dilemma-sang: When There Was Me And You

High School Musical 2
Troys dilemma-sang: Bet On It
Gabriellas dilemma-sang: Gotta Go My Own Way

High School Musical 3: Senior Year
Troys dilemma-sang: Scream
Gabriellas dilemma-sang: Walk Away

 

Kommentar(er)

Intet pres. Du er velkommen til lige at skrive, at jeg er nice. Eller nederen. Noget derimellem i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fortids-Anne