Anne Anmelder: Brønshøj Vandtårn

Dav Nina

Se lige mig – back so soon! Og du kan godt glæde dig. Jeg har haft en vanvittig oplevelse i vandtårnet i dag (nyd lige min alliteration), og jeg er virkelig begejstret for at dele den herinde.

Som du måske husker fra det her indlæg, er jeg ret fascineret af Brønshøj Vandtårn. Det er lidt bydelens varemærke og generelt bare et spændende stykke arkitektur.

Muligheden for at komme en tur ind i det dukkede op på mit Facebookfeed. Brønshøj-Husum Lokaludvalg havde postet det, og den side følger jeg meget med i. Brønshøj er virkelig blevet en underlig stor del af min identitet efter, at jeg er flyttet herhen. Jeg går sgu op i, hvad der foregår i mit lokalområde.

Så det kom ikke som en overraskelse, at jeg straks trykkede ‘interesseret’, så jeg kunne huske at købe en billet. Ja – jeg har brugt penge på at komme på besøg i vandtårnet. Det er muligvis de bedste 50 kr. jeg nogensinde har brugt. Jeg tog 108 billeder på den time arrangementet varede samtidig med, at jeg desperat prøvede at ‘være tilstede’. Det er svært både at tilgodese min trang til at dokumentere alt jeg oplever og mit mål om at ‘leve i nuet’. Jeg tror det lykkedes nogenlunde.

Nu skal jeg nok fortælle, hvordan hele arrangementet løb af stablen.

Vi blev alle sammen budt velkommen i Søjlerummet. Der var lovet en øl/vand (inkluderet i billetprisen), og der må jeg sige, at jeg var godt tilfreds. Der var ingen øl – til gengæld var der hvidvin og chips. Helt vidunderligt.

dsc_1442dsc_1431

Jeg ved ikke om, det gennemsigtige væske var vand/sodavand. Jeg holdt mig til hvidvinen. Duh.

Nu tænker du måske – hvorfor hedder det Søjlerummet? Det skal jeg vise dig:

dsc_1429dsc_1435

Det giver ret god mening nu, ikke?
Nå, men så står vi der og drikker hvidvin. En rar mand fra lokaludvalget fortalte lidt om vandtårnet – nogle af de sjove facts, kan jeg godt lige videregive.

Lidt om vandtårnet:

  • Byggeriet startede i 1928 og vandtårnet stod færdigt i 1930.
  • Det er stadsarkitekten Ib Lunding, der står bag vandtårnet. Eller, han byggede det nok ikke helt selv. Men han lavede nogle flotte tegninger af tårnet. Klik her og her for at se nogle af hans tegninger fra Københavns billedarkiv. Der er også billeder af opførslen – se her, her, her og her. Og så skal jeg nok lade være med at linke til flere ting i det her indlæg.
  • Tårnet er 34 meter højt.
  • Søjlerummet har en genklang på ca. 15 sekunder. Det vil sige, at det tager 15 sekunder før en lyd har ‘rejst’ fra bunden af tårnet, til toppen og tilbage igen. Jeg kan afsløre, at flere af deltagerne lige fik testet det ved at sige sjove lyde. Ret underholdende.
    Akustikken i Søjlerummet skal i fremtiden udnyttes endnu mere til forskellige koncerter. Generelt er tanken, at vandtårnet skal integreres som kulturhus. Det kan blive ret vildt, tror jeg.

Efter en lille introduktion til tårnet og dets historie, var det tid til at gå opad! Der er en vindeltrappe i midten af tårnet, som går hele vejen op. Jeg holdt godt fast i gelænderet, kan jeg afsløre.

dsc_1450

Oppe under taget ligger Teknikrummet. Her kan man stadig se de gamle vandrør, og der er små koøjer med udsigt over hele København.

dsc_1489

dsc_1492-2

Sidste del af vandtårnet er selve vandtanken. Der er selvfølgelig ikke vand i. Og der var heller ikke noget lys. Der var bare en stige ned i mørket.

dsc_1501

Nu tænker du muligvis – det var da en lidt kedelig afslutning på vandtårnsturen? En stige ned i mørket?
Don’t worry. Der er mere endnu. Kan du huske, at jeg skrev at Teknikrummet ligger under taget (det håber jeg, for det er ikke ret lang tid siden, du har læst det)? Hvor tror du så, vores tur fortsatte hen efter Teknikrummet?

Jeg håber, du kan gætte det.
Turen forsatte op på taget! OMG OMG OMG. Det var så vildt.
Vi fik lov til at gå rundt på toppen af vandtårnet! Jeg er stadig lidt oppe at køre over det.

dsc_1509

dsc_1523

Er det ikke nice? Man kunne se alle mulige steder hen. Jeg kunne se min lejlighed, Grundtvigs Kirke, Rådhustårnet, Øresundsbroen og tårnet i ZOO! Og alle mulige andre ting, jeg ikke lige kunne se, hvad var. Det var så smukt! Og totalt heldigt, at vejret var SÅ godt.

Jeg var så begejstret, at jeg blev nødt til at få foreviget, at JEG var til stede på det tag. Så jeg spurgte en rar familiefar, om han ikke ville tage et billede af mig. Og selvfølgelig ville han det.

dsc_1519

Billedet blev desværre ikke vildt godt – men det var 100 procent ikke fotografens skyld. Her kan man også lige se årsagen til, hvorfor den her blog ALDRIG kommer til at handle om mode.

Alt i alt – Brønshøj Vandtårn er et herligt sted. Vild arkitektur, akustik og udsigt. Jeg er fan.

 

65×90

Dav Nina

Jeg har kastet mig ud i endnu et projekt, jeg ikke ved, om jeg kan klare. For nogle uger sider havde jeg forvildet mig ind i min lokale Tiger-butik. Det gør jeg en gang i mellem, af to grunde: fordi det er billigt, og fordi jeg altid bliver inspireret til at prøve noget nyt, når jeg er der.

Nu lyder det næsten som om Tiger betaler mig. I wish. Hit me up Tiger! Jeg er ikke for fin til, at lave sponsorerede indlæg. Please giv mig penge. Jeg elsker jeres butik. Selvom jeg ikke kalder den ved dens korrekte navn – Flying Tiger. Dét har jeg altså ikke vænnet mig til endnu.

Nå, det var lige et desperat sidespring. Tilbage til sagen.

Jeg har købt mig et lærred. Et rigtig stort lærred. Det største jeg nogensinde har malet på. 65 x 90 cm er det. Jeg har en meget hvid væg i soveværelset/stuen/spisestuen/kontoret (livet i en etværelses), som jeg gerne vil have noget kunst op på. Jeg har i lang tid tænkt, at jeg ville investere i nogle andres kunst. Men før jeg havde set mig om, stod jeg oppe ved kassen i Tiger og sagde: “jeg skal bare bede om det her,” mens jeg langede lærredet op på disken. Sådan et lærred er ikke særlig handy fyi. Men det var billigt.

Så gav jeg mig straks i kast med at finde ud af, hvad fanden jeg skulle male. Der viser internettet sig endnu en gang fra sin bedste side. Pinterest er jo et vidunderligt sted, og der brugte jeg lige en time på at scrolle og lave et board – tjek det ud.

Jeg vil gerne lave et landskabsmaleri, uden for mange detaljer. Lidt abstrakt. Jeg prøver virkelig at gøre det så nemt som muligt for mig selv.
En aften forsøgte jeg mig også med et par skitser. Det kom til at se sådan her ud:

dsc_1408

Og så gav jeg mig ellers i kast med kæmpelærredet. Med en smule succes. Jeg er startet med himlen (fordi den skal være bagerst i billedet – det er sådan noget, man lærer på den hårde måde), og allerede er jeg lidt utilfreds. Maleriet skal hænge på en kridhvid væg, så jeg synes, det ser lidt for lyst ud. Jeg vil prøve at gøre himlen lidt mere mørk og dyster. Forhåbentlig dyster på en pæn måde.

dsc_1423

Efter at have skrevet lidt om det her projekt, har jeg fået helt lyst til at forsætte! Det er vel ikke en dårlig idé kl. 21:06 på en mandag? Der er sikkert en eller anden regel med, at man helst skal male i dagslys. Men fuck reglerne! Rules are meant to be broken!

Not. Regler bliver skabt for at blive overholdt – og jeg elsker at overholde regler. Kald mig en regelrytter. Kald mig en dengse. En duks. Jeg kan tage det. For det er 100 % rigtigt. For nylig havde jeg glemt at pakke mine cykellygter, så jeg blev nødt til at køre hjem til Brønshøj fra Amager uden lys. Angstsvedte hele vejen – hver gang en bil overhalede mig, troede jeg, at det var en politibil.*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Her vil den opmærksomme læser bemærke, at jeg var mest bange for politiet. Jeg var ikke rigtig bekymret for at blive kørt ned. Man kunne også undre sig over, at jeg ikke trak hjem eller tog med offentlig transport, når nu jeg er sådan en regelrytter. Jeg har ingen god undskyldning. Måske er jeg slet ikke så stor en dengse, som jeg tror?

Med det i tankerne, vil jeg give mig til at male – i dårlig belysning – bare fordi. Fuck reglerne!

 

Re: Postkort fra Malaga

Dav Nina!

Hvor var det hyggeligt at læse dit virtuelle postkort. Det så ud som om, det var en herlig tur. Og du havde fortjent det! Det er altså rart med noget ferie, når man arbejder gratis. Jeg er også blevet benådet med fri i hele påskeugen.

Det er dog ikke blevet til nogle eksotiske eskapader. Jeg har selvfølgelig været et smut forbi Sydsjælland og mine forældre. Der har jeg været her i weekenden. Resten af tiden har jeg tilbragt hjemme i Brønshøj.

Jeg havde selvfølgelig store planer for mine fridage. Jeg skulle vaske vinduer, løbe ture og begynde på min praktikopgave. Og det er jo åbenlyst, at jeg ikke fik klaret én eneste af de ting. Jeg prøver ikke at skamme mig for mig over det.

Til gengæld har jeg været i IKEA. Og det er en fucking sejr i sig selv. Det må opveje for, at jeg ikke fik klaret de andre ting. Målet med turen til IKEA var, at jeg skulle skaffe mig en bogreol. Jeg vil gerne have alle mine bøger herind – de står lige nu på gården hos mine forældre. Og jeg savner dem allesammen. Selv Twilight-serien.

Så jeg fik skaffet mig en reol. Og bygget den. Den proces har været den mest veldokumenterede i forhold til visuelt materiale til et virtuelt postkort. Så det bliver mit bidrag til postkortet.

Nedenunder kan du se en række billeder fra processen. Det blev ikke til så mange, før jeg indså, at det ville være LOL at filme noget af processen. Efterfølgende har jeg erfaret, at man ikke bare kan uploade videoer til bloggen? Og jeg har det mærkeligt med at uploade videoer til Youtube. Det bliver sgu for meget af det gode. Så i stedet kan du klikke her, her og her for at se 3 klip af mig, der forsøger at samle en reol. Samtidig med at jeg beretter højlydt om processen. Det virker måske lidt overdrevet, men jeg snakker virkelig så meget med mig selv. Det er lidt pinligt. Eller en af mine stærkeste karaktertræk – ingen ved det.

 

dsc_1411
Foto nr. 1 – Jeg har ryddet en plet i lejligheden til den nye reol.

dsc_1412
Foto nr. 2 – Her står der meget tydeligt, at man IKKE må samle reolen alene. Men jeg er meget selvstændig. så det kan jeg selvfølgelig sagtens! Fuck the patriarchy!

dsc_1414
Foto nr. 3 – I fuld gang, jeg holder lige pause på sengen.

dsc_1415
Foto nr. 4 – Det (halv)færdige resultat! Jeg indså hurtigt efter at have rejst reolen op, at gulvet er for skævt, og at jeg bliver nødt til at få sat reolen fast i væggen. Men det bliver jeg nødt til at få hjælp til. For jeg har ikke en skruemaskine. Eller skruer. Så… Ikke så meget fuck the patriarchy. Men fuck the patriarchy en lille smule, for jeg er meget stolt af, AT JEG SELV KUNNE SAMLE OG REJSE DEN REOL! Skud ud til mig.