makeup pt. ll?

Dav Nina

Det er ved at være nogle måneder siden – faktisk var det i januar (!?) – men i mit allerførste indlæg, skriver jeg faktisk om makeup. Og hvordan jeg foretog et lidt uheldigt impulskøb. På den måde kommer det her indlæg til at være lidt den samme historie, og så alligevel ikke.
Denne gang var det også et impulskøb, men det har vist sig at være et heldigt et af slagsen!

Det hele kom af, at jeg gerne vil kaste mig ud i noget mere farverig makeup.

Så da jeg fik min første lønseddel, endte jeg pludselig i min lokale Matas ved Brønshøj Torv. Jeg kom derfra med en farlig blå/lilla-eyeliner fra GOSH. Som jeg ikke brugte ret lang tid på at beslutte mig for at købe. Ups.
Ligesom sidste gang følte jeg mig nødsaget til at teste mit køb. Og for at embrace bloggerlivet, har jeg sgu lavet før- og efter-billeder! Det føles mærkeligt, for jeg er ikke så vant til at tage billeder af mig selv – men jeg bliver bedre og bedre. Øvelse gør mester. Det siger min mor altid. Måske ikke lige med henblik på selfie-kunstskaber, men alligevel.

Her har vi et før-billede. Sådan ser jeg altså ud det meste af tiden. Ret nydelig ung dame, hvis jeg selv skal sige det. Det er jo allerfedest, hvis man både synes, at man er flot med og uden makeup. Det er ikke altid, at jeg synes det. Men lige for tiden, gør jeg.

Og her har vi det færdige resultat – in all it’s glory. Jeg kastede også noget highlighter på kindbenene, og det gør virkelig en forskel. Kan du huske den highlighter Nina? Den jeg ville købe på tilbud i Sephora, men som var udsolgt? Jeg købte den senere på nettet, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Skud ud til Rihannas marketing-team for at promovere Fenty Beauty helt vanvittig godt.
Og skud ud til mine selfie-evner, som jeg prøvede at udnytte til deres fulde på efter-billederne. Der blev fokuseret liiiiiiiidt mere på gode vinkler end ved før-billedet. Det er et gammelt trick, hvis efter-resultatet skal se ekstra imponerende ud.

Close-up-billeder er ikke rigtig min stærke side. Jeg synes også looket tager sig bedst ud på afstand. Men mine øjne ser ekstra brune ud, og det kan jeg godt lide. Og jeg kan godt lide hvordan eyelineren blender sammen med guld-glimmeret. Bare kald mig makeup-guru. Det ville gøre mig virkelig glad.

Jeg tror, jeg har brugt sådan cirka 8000 timer på at se makeup tutorials på Youtube, da jeg var yngre. Jeg vidste, hvad et smokey-eye var, inden jeg havde købt min første mascara. Det er virkelig nogle sjove informationer at rende rundt med. Men nogle gange bærer det frugt, som for eksempel i dette tilfælde. For sikke et look! Jeg er en babe! Woop woop.

Jeg vil slutte indlægget med nedenstående billede. Words I live by. Jeg har endda gemt det i min ‘lol’-mappe på Instagram.

Min første DHL-stafet

Dav Nina

Klokken er 22:56 – jeg er lige kommet hjem fra min første DHL-stafet! Jeg vil lige slå fast, at den sene hjemkost ikke skyldes mit holds løbetider, det skyldes derimod, at vi hyggede os gevaldigt, EFTER vi havde løbet. Vi hyggede os så meget, at jeg allerede nu kan afsløre, at jeg ikke kommer ind på kontoret klokken 08:00 i morgen.

Jeg ved ikke, om det er en vild ting at være med til DHL, men for mig er det ret vildt. Det føles meget fællesskabsagtigt. Især fordi jeg deltog sammen med Lær for Livet – hvor jeg nu er studentermedhjælper i stedet for praktikant! Heck yeah!

Lige nu er jeg mest bare træt. Og lidt snalret i rødvin og bajere. Og meget stolt! Jeg begyndte (lidt for ambitiøst) med at træne op til løbet i maj. Men optræningen stoppede allerede i juni. Jeg giver delvist Folkemødet skylden. Selvom det jo selvfølgelig mest er min egen skyld. Uanset hvad, så holdte jeg i hvert fald en liiiiiiidt for lang løbepause. Jeg havde meget travlt med at holde sommerferie. Det er hårdt  arbejde at holde fri (og drikke gin og tonic)!

Så efter en lang pause begyndte jeg igen at løbetræne for to uger siden. Ups. Men jeg er tilfreds! Målet var at komme under 30 minutter. Og jeg kom sgu ind på 29:29. Kæmpe succes! Det var virkelig hårdt, men også ret sjovt – der var hele tiden noget at kigge på. Lidt noget andet end villavejene i Brønshøj. Som jo ellers også har sin charme.

Jeg har tyvstjålet nogle billeder fra DHL – der kan man godt se, at jeg har det lidt presset.

Det sidste er mit yndlings. Jeg siger til mig selv, at jeg er super sløret, fordi jeg løber SÅ stærkt. Som et lyn var jeg. En ren Speedy Gonzales.

Der var rigtig mange mennesker. Jeg var slet ikke forberedt på antallet af løbere! Det var vildt. Der var også meget grill-os. Og underlaget var lidt træls på de der grønne gulvtæpper. Men det var alligevel et fantastisk arrangement. Og det var i særdeleshed det gode selskabs fortjeneste! Mere kan man ikke rigtig forlange. Det var i hvert fald alt, hvad der skulle til før, at jeg var solgt. Det var også ret fedt, da jeg løb forbi en DJ, der stod helt alene og spillede et remix af Mr. Saxobeat for det løbende folk. Det var ret vidunderligt. Der blev jeg nødt til lige at smide bas-armen op.

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at gå i seng. Jeg glæder mig til ugens ord i morgen!

Godnat fra løberen

Anne Anmelder: Barcelona

Dav Nina!

Titlen på dette indlæg er ret afslørende for indholdet.

Jeg var i Barcelona i en uge med nogle veninder fra gymnasiet for nyligt. Det var ret nice. Jeg havde aldrig været i Spanien før. Ud over Gran Canaria, da jeg var lille (der hvor jeg kastede en sten på en fremmed), men det kan jeg ikke rigtig huske. Heldigvis kan jeg godt huske turen til Barcelona. Selvom vi drak sangria.

Lad mig starte med at fremhæve det bedste ved Barcelona: de damer jeg var af sted med. Ja, jeg ved godt det var virkelig cheesy skrevet. Men de er bare så søde. Sidste år var vi på interrail i 3 uger, og det var fucking vidunderligt. Den tur beviste ligesom, at uanset hvor jeg tager hen med de damer, så bliver det nice (måske skulle vi tage til Nice?). Så min oplevelse af Barcelona er 100 p (siger man stadig 100 p, Nina? Er det hipt?) påvirket af deres gode selskab. Men som vi har fået understreget på studiet – så findes der ikke objektivitet. Snakkede vi ikke med Helle om det? I don’t know. Jeg kan knapt nok huske, hvad for et semester, vi skal starte på d. 3. september. Det virker så langt væk.

Nå ja, jeg skulle skrive en anmeldelse af Barcelona. Jeg blev lige distraheret… af mine egne tanker. Det er ALDRIG sket før.

Det bliver et billedtungt indlæg – det håber jeg, du kan leve med.

For overskuelighedens skyld har jeg inddelt billederne i to kategorier:
– Damerne
– Æstetik 

Her vil jeg godt lige slå fast at ovenstående kategorisering ikke betyder af damerne aldrig er æstetiske – de to udelukker ikke hinanden.

Vi starter med damerne:

Se hvor cute, vi alle fire er her! Vi forbereder os på at skulle ud og spise tapas. Jeg valgte selvfølgelig min nye yndlingstop, som jeg købte på turen. Jeg synes vi er så nuttede her. Fra venstre, Maria, Anita, Louise og jeg. Vi lærte hinanden at kende på Næstved Gymnasium (næver 4 ever), da vi alle fire havde billedkunst på B-niveau. Jeg tror, det er vores fælles kærlighed for DIY og kunst (æstetik generelt), der bragte os sammen. Og så kan vi alle sammen rigtig godt lide mad. Match made in heaven. Altså os fire. Men også os og mad. Os og kunst. Os det er bare os! Som de fornuftige unge mennesker vi er, brugte vi ikke alle vores penge på at spise ude. Vi hyggede også hjemme. Det ses tydeligt på dette helt naturlige og slet ikke opstillede billede, som jeg har taget af pigerne, der skåler. Menuen, den aften, stod på salat med masser af avo og feta samt hvidt brød med hvidløgssmør. Og bajere selvfølgelig.

Vi var forbi en masse genbrugsbutikker i Barcelona – udvalget var imponerende og priserne var heller ikke dårlige, kan klart anbefales! I netop sådan en genbrugsbutik beviser vi, at vi er super sjove og quirky. Jeg synes vores kroppe så utroligt fjollede ud bag disse træ-sving-låger (korrekt betegnelse). Det blev jeg simpelthen nødt til at forevige.
Vi gjorde også flittigt brug af Barcelonas metro. Virkelig velfungerende – og så var der aircondition! Ret lækkert når det var 40 grader. På billedet tror jeg, Anita underholder med et sjovt instagram-post, hun har fundet. Godt med noget metro-underholdning. Mit yndlingsbillede fra hele turen – og så blev det fucking sløret! Jeg turde ikke kaste mig ud i flere forsøg. Jeg var bange for, at den gule mand opdagede mig. Anitas look-alike kunne jo vise sig at være en ondsindet fyr. Selvom han nu så harmløs ud i sin gule polo.
Det var et stort øjeblik, da jeg vandt i Yatzy! Jeg plejer ellers oftest at være den yndefulde taber, når jeg spiller med damerne – men en gang i mellem skal man jo være heldig.

Så kommer vi til æstetikken: 

Vi var allergladest for Barcelonas koncerthal Palau de la Música, hvor der var så meget mosaik, at det var helt overvældende. Det var imponerende. Og så forfriskende at det ikke var ‘minimalistisk’ og ‘skandinavisk’ og ‘enkle, rå materialer’ og ‘less is more’. Fuck det pis! Vi skal have flere klinker! Flere farver! Flere mønstre! MERE MOSAIK. Det her var bare en pæn facade. Og en god visuel beskrivelse af min oplevelse af Barcelona. Varmt og flot.

Det her var en virkelig høj og flot skulptur, vi fandt på et eller andet random torv. Jeg ved ikke engang, hvad værket hedder. Prøver lige at Google.
Aha – fandt den.
Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg godt kan lide det her billede. Det kan bare et eller andet. Det er taget inde i et af Gaudis mange huse. Som jeg lige nu har glemt, hvad hedder. Jeg kan huske at audio-guiden sammenlignede ovenstående med ribbenene på en fisk. Gaudi var meget fascineret af havets vidunderlige verden jo. Som du selvfølgelig godt ved, Nina.
Sidste billede er en af mine yndlingsoplevelser fra turen. Det var også min idé. Jeg kan rigtig rigtig rigtig rigtig godt lide udsigter – især hvis jeg kan se langt ud over noget landskab eller en hel by eller noget vand. Med den her kabelsporvogn (sikke en oversættelse af cable car ordbogen.com kom op med), var jeg garanteret en god udsigt. Det var lidt problematisk, at jeg er ret højdeskræk. I hvert fald når det kommer til transportmidler, der svæver over jorden koblet til en lang jern-snor ( som er det korrekte tekniske begreb). Men vi gjorde det! Og det var så nice!

“Vi gjorde det! Og det var så nice!” er en god afrunding på denne fortælling om min ferie til Barcelona, synes jeg.
Barcelona – 10/10 would return (især når dagstemperaturen ikke er så høj)

10 ting jeg elsker ved at bo alene

Dav Nina!

Her har du mig igen. Tak for de helt nye informationer om skønhedsprodukter tidligere. Det var fascinerende at læse. Jeg kan ikke helt forstå, at du kan bruge så mange penge på noget, du ikke ved om virker. Jeg synes det lyder som noget fis og humbug! Men jeg er dog 100 % parat til at få det modsatte bevist.  Jeg vil også gerne lige slå fast, at du i forvejen altså har virkelig flotte, lange øjenvipper og langt, smukt hår. Og generelt bare er en nydelig ung dame – men det ved jeg også godt, at du godt ved!

I forlængelse af min solo-date den anden dag, har jeg tænkt over, hvor fedt det faktisk er at bo alene. Fuck hvor er det nice. Og hvilken bedre måde at illustrere det ved end at lave en liste! Jeg elsker lister! Mums!

Så her kommer de – 10 ting jeg elsker ved at bo alene (ikke i prioriteret rækkefølge)

  1. Jeg kan gå nøgen rundt. Hele tiden.
    Det er noget, jeg har gjort meget brug af i sommervarmen. Om vinteren er det lidt sværere, men nøgenhed er højt prioriteret i mit hjem. Det kan selvfølgelig også være, at folk går nøgne rundt, selvom de har roomies? Det håber jeg lidt.
  2. Jeg kan fejle i køkkenet, uden at det er pinligt.
    Så længe at jeg er sikker på, at jeg ikke bliver syg af at spise noget – så ryger det sgu ned. Stop madspild! Og når man ikke skal imponere nogen, kan alt ske i et køkken.
  3. Ingen kritiserer min musiksmag.
    Når jeg lytter til musik, er det ofte noget jeg kan synge med på (og lade som om jeg er med i en musikvideo). One Direction og Disney-sange ligger ret højt oppe på listen. Det skammede jeg mig over før i tiden. Det gider jeg sgu ikke mere. Hits fra 90’erne og 00’erne kører også meget på repeat. Den her er et godt bud på en sang, jeg kommer til at høre for evigt. “For Evigt” er til gengæld et bud på en sang jeg ALDRIG hører.
  4. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at jeg ikke har lavet noget produktivt i flere dage.
    Det er stadig lidt vildt, at min mor ikke kommer ind på mit værelse og kigger skuffet på mig, når jeg IGEN har ligget ned en hel søndag. Lidt vildt og ret vidunderligt.
  5. Jeg bestemmer selv menuen.
    Hvilket har resulteret i, at jeg har fået pomfritter med bearnaise til aftensmad. Flere gange.
  6. Jeg behøver ikke at være bange for at vække nogen.
    Ikke at jeg larmer særligt meget. Men når jeg vasker op og synger højt med, så har jeg kun naboerne at tænke på. Og dem jeg er lidt ligeglade med. De må smide en hundelort i postkassen, hvis de bliver trætte af det. Indtil da, synger jeg videre!
  7. Der er ingen, der dømmer mig eller bliver sure, når jeg lader opvasken stå i en uge.
    Undtagen mig selv. Og jeg prøver at holde op med at dømme mig selv. Jeg bliver sgu så ked af det.
  8. Der er heller ingen, der dømmer mig, når jeg snakker med mig selv. Hele tiden.
    Det her er en ret prominent fun fact om mig. Jeg snakker med mig selv. Rigtig meget. Det har jeg altid gjort – mine forældre gør det også. Det er kun taget til efter, at jeg er flyttet hjemmefra. Det er lidt pinligt nogle gange, fordi jeg ikke altid har kontrol over det. Så kigger folk lidt nede i Netto.
  9. Det kræver minus koordinering at have gæster.
    Ikke at det betyder, at jeg har mange gæster hele tiden. Men det er da meget rart.
  10. Det er ikke synd for nogen, når toilettet lugter af bæ. Udover mig selv selvfølgelig. Men det tæller ikke rigtig.
    Jeg tager det meget pænt, når toilettet lugter af bæ. Det er jo bare bæ.

Jeg vil gerne understrege, at den her liste jo ikke er ensbetydende med, at jeg ingen fordele kan se ved at bo sammen med andre. Det er mere bare et forsøg på at fremhæve de gode ting der er, ved den situation jeg selv er i. At værdsætte hvordan man har det. Det skal man lige huske nogle gange, tror jeg. Så næste gang jeg hader at bo alene, så kan jeg lige tjekke den her liste. Skidesmart.

solo-date

Solo-date

Dav Nina

Kan du huske mig? Din studieveninde, som du har en blogkorrespondance med?

Jeg kunne nærmest ikke finde ’tilføj nyt’-knappen, da jeg skulle starte dette indlæg – så lang tid siden er det, jeg sidst skrev noget herinde. Men nu er jeg her i hvert fald. Med kun en smule dårlig samvittighed i bagagen. Og et overstået praktikforløb! Og en snart afsluttet sommerferie! Tiden flyver når man har det sjovt.

I går havde jeg det rigtig sjovt faktisk. Jeg var nemlig på en solo-date. Det lyder muligvis som det værste self-help bullshit, du nogensinde har hørt. Men det er slet ikke så dumt endda.

Jeg bor alene, så på mange måder er hver dag en slags solo-date. Lyder det lidt ensomt? Det synes jeg ikke, det er. Jeg elsker at bo alene. Ikke at jeg nogensinde har haft roomies (ud over mine forældre og brødre, da jeg boede hjemme). Men nu har jeg boet alene i halvandet år, og jeg er stadig væk ret vild med idéen.

På trods af at jeg er vild med at bo for mig selv, kender jeg også mig selv så godt, at det kræver lidt arbejde for at overleve. Min lejlighed er klart mit hjem og min hule, men jeg er også godt klar over, at det kan blive lidt for eneboer-agtigt. Der er jo weekender, hvor jeg ikke går uden for en dør i 48+ timer. Det kan godt sætte ens mentale helbred lidt på prøve. Så en gang imellem kan jeg godt lide at tage mig selv ud – og det gjorde jeg i går. Og som den ægte blogger jeg er, dokumenterede jeg (næsten) hele dagen/daten.

Outfittet
Jeg købte en flot kjole, da jeg var på ferie i Barcelona (mere om dén tur snart forhåbentlig!) og har set frem til at tage den på lige siden. I går virkede som en herlig anledning. Til trods for mine praktiske tendenser, når det kommer til påklædning, så kan jeg faktisk godt lide at se pæn ud. Så jeg tog kjole på! Og mascara! Og støvler! Og øreringe! Synes det endte med at være et ret godt look. Det bedste jeg ved er at have joggingbukser og ingen bh på, men det næstbedste er nu at føle mig lidt lækker.

Jeg havde ikke noget bælte til kjolen, men til gengæld havde jeg noget rustikt gavebånd. DIY for alle pengene baby!

Men! Safety first! Selvom jeg er en fashionista, så skal det ikke stå i vejen for min cykelhjelm. Eller en varm jakke, hvis nu det blev regnvejr.

Frokost
Jeg besøgte Gaarden & Gaden, hvor jeg aldrig havde været før, men cyklet forbi mange gange. Jeg bestilte en Croque Madame uden helt at kunne huske, hvad sådan en indeholder. Men jeg undlod at Google det, for overraskelsens skyld. Living on the edge, Nina. Sådan er jeg bare. Og det var virkelig fråderen!


Det er altid lidt nervepirrende at skulle gå alene ind på et spisested og spørge efter ’et bord til én’. Men det er sjovt, at jeg har det sådan, for jeg har gjort det virkelig mange gange nu, og der er aldrig en tjener, der har rynket på næsen over det. Eller givet mig et trist blik, når jeg sad og spiste alene.
Jeg plejer bevidst at undgå at spørge om ’et bord til én’ men bruge nogle andre ord. I går spurgte jeg tjeneren om ’de havde plads til mig’ og så var det pludselig en helt anden situation. Ord kan sgu et eller andet, Nina. Det er ikke for sjov, at vi læser kommunikation, tror jeg. Okay, det er lidt for sjov. Men også lidt for alvor.

Begravelsesplads
Efter frokost gik jeg tur på Assistens Kirkegård. Som jeg naivt i årevis har troet hed Assistentens Kirkegård. Ups. Men der var herligt! Jeg kan ret godt lide kirkegårde – hvilket måske er lidt dystert. Men jeg synes, det er spændende at kigge efter sjove efternavne og flotte gravstene. Og tænke over alle de skæbner og gode historier, der ligger begravet. Det er altså lidt livsbekræftende at vide, at vi alle sammen skal dø. Det lyder lidt modsigende, det kan jeg godt læse. Jeg mener bare, at der er noget dejligt befriende i at vide, at vi alle skal samme vej.
Jeg bevægede mig også ind på Mosaisk Nordre Begravelsesplads som ligger i Møllegade. Havde aldrig været derinde før, der var virkelig smukt! Flotte gamle lindetræer og en masse gravsten. Pladsen er fra 1694, og så vidt jeg kan forstå er det Danmarks første jødiske begravelsesplads. Den er i hvert fald gammel. Og meget imponerende!

Mamma Mia
Nå, nu til dagens/datens højdepunkt! I 2008 så jeg den første Mamma Mia i biografen. Og var ikke synderligt begejstret. På det tidspunkt havde jeg ikke rigtig noget forhold til ABBA. Det har jeg fået efterfølgende, og nu har jeg måske set den film 7 gange. Cirka. Så selvfølgelig skulle jeg se efterfølgeren. Den var fjollet. Cher var med, så det var lidt uundgåeligt. Den vinder helt sikkert ikke en Oscar, men det er jo heller ikke meningen! Der er gedigen underholdning, god musik og smukke mennesker. Jeg slugte den råt selvfølgelig. Jeg grinte. Jeg græd. Jeg kommer helt sikkert til at se den igen. Og igen. Og igen. Du ved, hvad jeg mener, Nina.

Galette, Gin og Bones
Dagen sluttede hjemme i Brønshøj, hvor jeg lavede galette. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for en tærte uden tærteform. Mums i hvert fald. Jeg fik mig en gin & tonic (eller tre) og så et afsnit Bones (eller tre). Og så dejsede jeg omkuld. Skøn dag. Skøn date. 10/10 kan klart anbefales for alle singler derude. Også folk i forhold! Alenetid skal ikke undervurderes.