8 ud af 8: obligatorisk tekst om nytår

Dav Nina!

Så kom vi sgu i mål. Årets sidst dag. Jeg bliver altid super reflekterende i disse sidste dage af året, men det tænker jeg, at de fleste mennesker gør? Man kan ikke lade være med at tænke tilbage på året, der er gået – og det år man går i møde.

Jeg synes 2018 har været pretty awesome. Helt raket for at sige det mildt. Jeg har været i praktik hos Lær for Livet, haft et Tinder-eventyr, været til Folkemødet på Bornholm, fået en bogreol til lejligheden, været i Barcelona, hygget mig med min studiegruppe, lavet en masse krea-projekter, groet mit hår ‘langt’ (og klippet det kort igen), drukket mig fuld, gjort en masse hyggelige ting i Brønshøj, styrtet på min cykel, lært (og glemt) nye ting på studiet og startet en blog med dig, Nina?! What a year, altså.

Men hvad så med 2019? 

Jamen, i 2019 skal jeg først skrive en dejlig opgave i Kampagneplanlægning med dig, Nina og to andre dejlige damer. Og så skal jeg på udveksling? Og i praktik igen? Hvilket virker meget uoverskueligt lige nu. Faktisk så uoverskueligt, at jeg har lovet mig selv først at tænke på det i det nye år. Det er selvfølgelig allerede om under 9 timer, men i mit hoved starter 2019 først den 2. januar. Den første dag i året tæller ikke rigtig i min kalender. Det er bare sådan en ingenting-dag. På den bedst tænkelige måde. Sådan en dag, hvor man virkelig sætter pris på det nye år, man lige har fået helt gratis og samtidig bare slapper af.

Men nu tænker du måske – hvad med nytårsfortsætterne? 

Og jo, jeg har da et par stykker vagt formulerede ting, jeg på den ene eller anden måde gerne vil efterleve i 2019. De kommer her.

  • Som jeg nævnte i går – jeg vil gerne have færre holdninger. Skære lidt ned på at tage stilling til alting hele tiden.
  • Jeg vil læse (mere) skønlitteratur – det er nærmest mit nytårsfortsæt hvert år og det lykkes aldrig rigtig. Men i de tre sidste måneder af 2018 har jeg faktisk fået læst lidt! Og det skal jeg fortsætte med i det kommende år – og nu føles det faktisk som noget, jeg kan godt kan leve op til. That’s character development!
  • Mindre skærmtid! Den hænger faktisk meget godt sammen med, at jeg vil læse mere. Det sker alt for tit, at jeg laver ingenting på internettet. Både på min telefon og min computer. Og det føles bare så forfærdeligt! Jeg hader den følelse, det giver mig. Jeg elsker internettet, min mobil og min computer, men jeg vil gerne tilbringe betydningsfuld tid med dem – ikke ligegyldig tid. Den bliver svær, men jeg tror på det!
  • Jeg vil gerne blive ved med at skrive for sjov. Hvilket jeg har kogt ned til, at jeg vil skrive minimum ét indlæg på bloggen om ugen. Det her kommer jeg 100 procent til at fejle på – men jeg ved også, at det hjælper lidt at beskrive ønsket adfærd på en konkret måde (hæhæ, det har vi lært i skolen). For jeg elsker at skrive. Det er virkelig en af de vigtigste ting, jeg tager med fra 2018.
  • Den her er lidt følsom: jeg skal blive bedre til at række ud efter mine venner, når jeg har brug for dem. For det er jeg dårlig til. Jeg er meget ‘suffer in silence’-typen. Hvilket også er dejligt nogle gange, fordi jeg er virkelig god til at håndtere ting selv. Men jeg har lært, at det ikke altid er nødvendigt at gå igennem alting alene. Wow. That got deep. Laver lige et til nytårsfortsæt at runde af på, der er lidt mere ‘light and breezy’.
  • Bage flere kager. Jeg har fået et smart infrarødt termometer i julegave, som jeg har ønsket mig, fordi jeg gerne vil lave flotte kager. Med glaze og mousse og tempereret chokolade. Det bliver lækkert.

Og så er der kun tilbage at sige: Godt nytår! Og Gud bevare bloggen.

7 ud af 8: ting jeg ikke længere har en holdning til

Dav Nina!

Du kan tro, at jeg havde store planer for i dag. Jeg skulle tidligt op, så jeg kunne handle ind til nytårsaften, vaske tøj og gøre rent i lejligheden. Og selvfølgelig skrive dagens indlæg!

Tømmermænd = mindre produktivitet
Men i går aftes drak jeg mig fuld med mine efterskole-roomies og tog til kollegiefest. Og kom hjem kl. 03.00, hvilket er meget sent for sådan en som mig. Sådan en der ikke rigtig går i byen og faktisk gerne vil gå kold før tolv, så hun kan komme op dagen efter. Men sådan gik det ikke i går – jeg havde det simpelthen for hyggeligt. Så i dag har været lidt af en tømmermænds-dag. Jeg sov længe, spiste æg og bacon, ryddede lidt op i lejligheden (meget stolt), skrev en indkøbsliste – og så gav jeg mig til at se How I Met Your Mother. Nu er klokken 18:37, og jeg har lige bestilt en pizza. Så det bliver en vild og produktiv dag i morgen!

Er meget stolt af ovenstående beslutning. Da jeg kom hjem i nat, tog jeg en pakke bacon op af fryseren – som resulterede i, at jeg fik denne lækre anretning til morgenmad/frokost. Hold kæft, hvor er jeg god.

Træt af holdninger
Så det er lidt sent, at dagens blogindlæg kommer. Men nu er det her! Og her på årets andensidste dag kan jeg ikke lade være med at tænke på året, der kommer. Og i særdeleshed hvilke ting, jeg kommer til at bruge min tid på i 2019. Lige nu føles det som om, at jeg bruger meget af min tid på at have mange holdninger. Jeg synes generelt, der er en til tendens til, at alle skal have en holdning til alting. Man ikke rigtig være ligeglad længere. Man skal tage stilling. Og helst ytre sig. Bare se på bloggerlivet!

Jeg elsker at ytre mig, men jeg bruger simpelthen for meget tid på at tage stilling til ting, jeg er ligeglad med. Der er mange ting, jeg har en holdning til, bare for at have en holdning. Der er også ting, jeg har en holdning til, fordi jeg unødigt bekymrer mig om, hvad andre vil tænke om mig. Hvilket, jeg synes, virker latterligt. Og spild af min og andres tid. Så i 2019 vil jeg prøve at have lidt færre holdninger. Indtil videre er det nedenstående, jeg ikke længere har en holdning til:

  • Natasja Crone
  • Lars Løkkes fadølsvaner
  • Loppefrøskaller
  • Hvor mange penge folk har brugt på en fødselsdagsgave til en person, jeg også skal give en gave
  • X-factor
  • Hvor ren min lejlighed er, når jeg får gæster
  • Chateau Motel. ARCH. mv.
  • Min cykels udseende
  • Hvor brun jeg kan blive om sommeren
  • Lukas Graham
  • Kendte menneskers børn. Og deres navne
  • Andres holdning til Harry Potter
  • Min hårfarve. Din hårfarve. Hårfarver generelt
  • Folk der ikke ‘checker ind’ med rejsekortet, når de stiger på bussen
  • Smukke mennesker på insta
  • Andre skolers fredagsbarer

Mit mål er, at denne liste skal vokse og vokse i 2019, så jeg til sidst står tilbage med en lille håndfuld ting, som virkelig er vigtige for mig (at have en holdning til). Det er da et meget godt nytårsfortsæt – er det ikke? Det kan være, jeg kommer med nogle flere i morgen. Nu må vi se.

6 ud af 8: falske statistikker, der sagtens kunne være sande

Dav Nina!

Jeg er vendt hjem til Brønshøj efter en vidunderlig juleferie hos mine forældre. Men lige så godt det var at være hos dem, lige så godt er det nu at komme hjem til sig selv. Ah.

Jeg lover, at jeg nok skal lave det obligatoriske indlæg om nytårsfortsætter og refleksioner over 2018, men det bliver altså ikke i dag.

I dag skal det hverken handle om dybe sandheder eller om mig. I dag skal det handle om statistik. Og løgne. To ting der ikke rigtig hænger sammen. I forbindelse med vores seneste fag på DMJX, ‘Kreativitet og Ideudvikling’, med den kære Susanne, har jeg haft ekstra meget lyst til at brainstorme og komme på nye idéer. Så det har jeg forsøgt mig med i dette indlæg.

Overskriften er ‘falske statistikker, der sagtens kunne være sande’. Ud fra det er jeg kommet på statistikker, som jeg synes lyder sandsynlige nok til at være sande, men som også er lidt sjove. Og helt sikkert ikke nogle, du kan finde på dst.dk. Eller også kan du, men jeg har ikke tænkt mig at dobbelttjekke.

But here we go!

32 % af alle udeboende studerende på su (med vaskekælder) har vendt underbukserne på vrangen for at få en ekstra dags brug.

43 % af hundeejere med hund på størrelse med en labrador (eller større) samler ikke altid efterladenskaber op på gåturen.

60 % af danske LinkedIn-brugere indrømmer kun at have en profil, så de kan komme tættere på chefen.

86 % af pendlerne har tørret en snotter af i et bussæde – inden for de seneste tre måneder.

49 % af dem, der ser Game of Thrones, ser det kun fordi deres partner/roomie/bedste ven/nabo/kollega/skraldemand ser det.

34 % af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles afdeling i Emdrup (Ninas og min skole) skider på toiletterne ude i opgangen i tårnet.

78 % af alle studerende printer privat på deres uddannelsesinstitutions printere; lejekontrakter, fakturaer, koncertbiletter, indkøbslister, kærestebreve mv.

12 % af profiler på Instagram er såkaldte ‘secret creepers’ – desperate singler eller paranoide folk i parforhold, der snager i deres (potentielle) partners opførsel eller fortid.

66 % af alle mellem 18 og 25 år synes at bakken med pomfritter, de kværner fredag nat efter byturen tæller som mindst 2 ud af de 6 stykker frugt og grønt om dagen.

84 % siger at de tisser, når de står under bruseren. Resten lyver.

17 % af dem, der har været på den obligatoriske Asien/Sydamerika-tur i deres sabbatår lyver, når de siger at de “da slet ikke havde diarré på noget tidspunkt. Min mave passer bare godt til den kultur. Det kommer nok af at være så berejst (og bedrevidende).”

21 % af dem der cykler uden cykelhjem overvejer at købe en hjelm, hver gang de har cyklet fulde hjem fra en bytur.

2 % køber en hjelm. Resten glemmer det.

52 % af voksne børn, der overnatter hjemme hos deres forældre i juledagene fortæller, at de føler sig som teenagere igen efter blot 24 timer.

13 % udtaler at de nogle morgener vågner op, og tror de stadig bor hjemme.

Jeg håber du har hygget dig med mine statistikker – jeg synes faktisk det var ret sjovt at finde på. Vi skrives i morgen!

5 ud af 8: Anne Anmelder – CS:GO

Dav Nina!

Nu bliver det hele lidt nørdet – bare så du er forberedt. Jeg har efterhånden udtrykt min kærlighed til CS:GO og Astralis til de fleste mennesker, jeg kender i virkeligheden (inklusiv dig, tror jeg?). Men nu er tiden altså kommet til at få rykket kærligheden herind. Så get ready!

Mon ikke det er klogest at starte med en forklaring?

Hvad fuck er CS:GO?
CS:GO står for ‘Counter-Strike: Global Offensive’ og er et computerspil, der for det meste bliver kaldt for CS. Global Offensive er bare den seneste udgave. Så langt, så godt.

I CS handler det selvfølgelig om at vinde – og der er flere måder at vinde på. Først og fremmest afhænger det af, hvem du spiller som. Man er nemlig inddelt i 2 hold: terrorister og counter-terrorister. For terroristerne handler det om at plante en bombe (duh), på 1 af 2 mulige bombesteder på banen. Hvis bomben når at springe, vinder terroristerne. Det andet hold; counter-terroristerne skal beskytte bombestederne og sørge for at bomben ikke bliver placeret der. Hvis den bliver placeret, kan de stadig nå at vinde, hvis de kan desarmere bomben. Man kan også vinde ved at skyde alle ens modstandere på det andet hold. Lyder som et spil, man bliver velafbalanceret af at spille, synes du ikke?

I turneringer spiller man som oftest 3 forskellige baner (kaldet maps). Man spiller 30 runder på hvert map. Hver runde varer 1 minut og 55 sekunder. Efter de første 15 runder er der halvleg, og herefter bytter holdene side. Det vil sige, at begge hold får lov til at spille på t-siden (terrorist) og ct-siden (counter-terrorist) på alle 3 maps. Hvis det samme hold vinder de 2 første maps, spiller man ikke det sidste map – for så har holdet vundet kampen med de 2 sejre (2-0).
Puha, jeg håber det her giver mening. Det er lidt svært at forklare. Jeg kunne også sagtens blive ved med at fortælle ting om spillet. Men så ville vi aldrig blive færdige. Så nu bevæger vi os videre til…

… Hvorfor fanden ved Anne noget om CS?
Første gang jeg hørte om CS, var dengang mine brødre havde bumser og to store stationære computere stående på loftet, som de brugte mange timer på at spille computerspil på – blandt andet CS. Jeg har aldrig selv spillet dét eller nogle andre computerspil, men har på det seneste overvejet om det skulle blive en ny hobby.
For der findes jo ikke noget mere sexet end en ung kvinde, der hælder en hel liter cola ned i svælget, mens hun sidder svedende i jogging-bukser og gamer. Jeg kommer til at få så mange matches på Tinder! Wuhu.

Cirka 10 år senere dukkede CS igen op i min bevidsthed, da DR3 fik øjnene op for E-sport og lavede et par doku-serier. Blandt andet med Astralis som fokus. Det var ligesom dét, der fik mig hooked. Efterfølgende har jeg set en del turneringer, men oftest kun kampe, hvor Astralis har spillet. Det er sgu bare sjovere at heppe på nogen, man føler, man kender. Og jeg synes virkelig, jeg kender drengene fra Astralis. Hvilke er typisk sportskultur. Man identificerer sig med spillerne, og synes man selv er ligesom meget en del af kampen, som de er. Jeg kommer tit til at heppe og huje højlydt, når DR3 sender turneringerne, og det lige bliver lidt for spændende.

Kommer forresten lige med en disclaimer: jeg er på ingen måde ekspert i det her spil! Meget af tiden gætter jeg mit til, hvad der foregår. Og jeg googler også en masse ord, jeg ikke forstår. 

Hvem fuck er Astralis så?
Astralis er et Esports-hold, der lever af at spille CS-turneringer i hele verden. Det er et dansk hold, med kun danske spillere. Det er ret usædvanligt at have et hold, der klarer sig så godt, hvor alle spillere har samme nationalitet – specielt fra sådan et lille land. Pretty cool.

Jeg ved ret lidt om, hvad der foregår bag kulisserne på Astralis-holdet, jeg kender kun til spillerne. Men dem vil jeg til gengæld rigtig gerne præsentere her:

gla1ve

Er kaptajn for holdet. Og han er virkelig godt til det. Der er en snært af skak-spiller over ham. Meget strategisk. Da Astralis vandt en eller anden turnering i foråret modtog han pokalen i strømpesokker, hvilket er fucking vidunderligt. Han er lidt min yndlingsspiller.

Xyp9x

Er support player – hvilket egentlig bare betyder, at han hele tiden hjælper sine holdkammerater med de roller, de har i spillet. Bliver kaldt clutch-minister, fordi han er rigtig god til at vinde dueller, hvor han står alene over for flere modstandere. En rolig rolig rolig mand, der spiller fucking fokuseret. Han er også lidt min yndlingsspiller.

dev1ce

Er muligvis den bedste CS-spiller nogensinde. Virkelig god med en AWP’er (sniper-riffel, kaldet Arctic Warfare Police). Har ligget i top 5 over de bedste spiller i verden tre år i træk. Stille og roligt. Han er holdets uofficielle bad boy – med de voldsomme tatoveringer. Han er også lidt min yndlingsspiller.

Magisk

Er stadig den nye dreng på holdet efter at have været der i ca. år (måske længere?). Han er også den yngste spiller og kan nogle gange godt blive lidt usikker. Men når det går godt for ham, så går det rigtig godt. Det er helt magisk. Han er også lidt min yndlingsspiller.

dupreeh

Er den ældste spiller på holdet og også lidt den sjoveste. Han er ret bøvet på en helt herlig måde. Han spiller vanvittig godt, og er rigtig god til at skabe gejst på holdet. Det er også tit ham, der taler med pressen. Det er fordi han er den mest ekstroverte af drengene, tror jeg. Han er også lidt min yndlingsspiller.

Jeg kan ikke rigtig vælge min favorit. De er alle sammen min yndlings! Kæmpe kadeau til Astralis-drengene! Yay!

btw, så har Astralis-holdet alle rettigheder til de billeder, jeg har taget fra deres hjemmeside.

Hvorfor er det så skide skægt at se turneringer?
Jeg bliver virkelig grebet af stemingen – især med danske kommentatorer. Det er virkelig underholdende, også fordi det går så fucking stærkt. Meget af tiden kan jeg slet ikke følge med i, hvad der foregår. Men det gør bare, at man virkelig er på dupperne.

Kommentatorerne er næsten det fedeste, fordi deres begejstring for spillet smitter så meget. Og så siger de virkelig nogle grineren ting en gang i mellem. Jeg har lavet en lille liste af citater her:

  • det er nærmest ligsom at se terminator (om xyp9x)
  • det er næsten helt snyd, så god han er (om gla1ve)
  • det er nærmere en henrettelse
  • det er flydende counter-strike, når det er bedst
  • hold da kæver bæver
  • støvsugeren fra risskov (om Magisk)
  • nu er vi ikke længere i kansas, nu er vi i kiev lige pludselig
  • dev1ce din kæmpe chef!
  • det er manifique det der
  • granater regner ned mod bananen
  • xyp9x holder bananen fint
  • hele danmark kigger med
  • du er så vild Magisk! vi er på 14 runder!
  • jeg kan ikke sidde ned længere
  • miraklet i marseilles!

Ja, så jeg elsker at se CS. Der sker hele tiden noget nyt, så man når slet ikke at kede sig, selvom ét map varer lidt under en time. Det er f.eks. mit største problem med fodbold. Jeg synes, der sker for lidt. Selvom der sikkert også sker en masse, jeg bare ikke opfanger.

Men CS har fanget mig, og det er så fedt at se, hvordan E-sport begynder at brede sig.
Nørderne længe leve!!!!!!

Puha, mon ikke jeg dukker op i søgelyset hos FBI, NSA, PET og andre forkortelser med alle de gange, jeg har skrevet bombe eller terrorist i det her indlæg?

Uanset hvad, så vender jeg tilbage i morgen!

4 ud af 8: Det er lidt som løbetur

Dav Nina!

I dag bliver det hele lidt anderledes. Jeg bevæger mig ind i fiktionens verden på samme måde, som jeg har gjort tidligere – lige her.

Nedenstående er noget, jeg skrev i sommeren 2017, da jeg gik på et skrivekursus som forløb over nogle måneder. I den tid skrev jeg en masse, og jeg fandt en masse ting frem og opdaterede dem.

Nedenstående er lige præcis fra den tid i sommeren 2017. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke rigtig genkalde, hvad teksten kom af. Men jeg kan til gengæld 100 procent genkende den følelse, jeg skrev om. Hvordan overspringshandlinger fucker ens produktivitet op, so to speak. Og hvor træls skyldfølelsen er, når man ved, at man kun har sig selv at bebrejde for ens latterlige fejltrin. Lige noget der kan få én i godt humør i sin juleferie, synes du ikke? Her kommer den i hvert fald:


Det er lidt som at løbe en tur.

Jeg har glemt at binde mine løbesko, så jeg snubler hele tiden i snørebåndene. Jeg har valgt en rute, hvor der er sat op til hækkeløb, og jeg vælter konstant i de bomme, jeg skal forsøge at springe over.
Mine høretelefoner spiller ikke den sædvanlige up-beat popmusik, jeg plejer at høre. I stedet har jeg skruet helt op for et sløvt deprimerende album. Forinden har jeg fyldt mig selv med en stor portion pomfritter og en halv liter cola ved siden af, så min mave er fuld og oppustet. Jeg har sidestik og hvert skridt føles tungere end det foregående. Mine fødder synker ned i jorden, efterhånden som jeg slæber mig hen ad ruten, der lader til at forsætte uendeligt ude i horisonten.
Alt det besvær, bare for en løbetur. Og jeg kan kun bebrejde mig selv for forhindringerne. Men hvorfor? For at gøre det sværere for mig selv? Trække oplevelsen i langdrag? Jeg kan ikke regne det ud.
En løbetur burde være ligetil. Men den udvikler sig til et maraton helt ude af proportioner.

Sådan føles det, hver gang jeg burde lave én ting, men laver noget andet i stedet. Eller laver ingenting overhovedet.  Dovenskab for ingen verdens nytte. Doven for dovenskabens skyld.
Selv lige nu, i dette øjeblik, burde jeg ikke tage mig tid til at skrive det her. For der er andre ting, tusinde andre ting, der skal gøres. Det her er bare endnu en forhindring på løbeturen.

__________________________________________

Puha, ikke just light and breezy. Vi må se, om jeg kan finde ud af at være lidt sjovere i morgen, Nina.