Dav Nina!

Er det virkelig kun d. 13. januar? Hot damn.

Januar er muligvis den længste måned på året. Selvfølgelig ikke målt i videnskabelige dage og timer, men nærmere oplevet tid. Det er ikke altid, at en time varer 60 minutter, synes jeg. Nogle gange kan 10 minutter vare 1 sekund, og 24 timer føles som en uge. Sidstnævnte er min opfattelse af januar. Den er så fandens lang.

Vi starter godt nok abstrakt ud i dette første indlæg i 2019 – med komplicerede tanker om tid og mit trætte januar-sind! Phew. Med fare for at lyde som en frygtelig irriterende type, så forsøger jeg bare at skrive min sandhed. Ugh. I know, det er lidt kikset.

Men sandheden er, at mit sind er træt. Mit søvnbehov er eskaleret, og jeg er løbet lidt tør for mit zen-agtige julehumør. Hvem skulle have troet det? Frøken ja-hat er blevet frøken grå – i hvert fald lige for tiden. Og slet ikke hele tiden. Der er bare skruet lidt ned for blusset.

For jeg hygger mig gevaldigt med at skrive eksamensopgave med dig og pigerne, Nina. Det gør jeg sgu. Selvom det er også er drønhårdt og udmattende. Men som jeg siger (lidt for meget måske?) – handler det om processen!

Januar må ikke vinde
Jeg synes at kunne fornemme på menneskene omkring mig, at vi alle er lidt trætte i januar. Eller også projekterer jeg min følelser ud på resten af verdenen. Det ville ikke være første gang. Januar er en måned, man burde bruge på at søge ro. Men i stedet kan jeg gå og blive helt sur på mig selv. Hvilket er helt latterligt. Men jeg bliver sur på mig selv over, at jeg ikke har noget energi. Og så bliver jeg sur på mig selv over, at jeg bliver sur på mig selv. Kan du fornemme den onde cirkel?

Men jeg har ikke tænkt mig at lade januar få mig ned med nakken! Det skal blive løgn, skal det! Og jeg synes, at jeg har udviklet ret raffinerede taktikker til at holde mig selv oven vande. Og de virker for mig, når jeg tager mig sammen. For tit er det nemmere at blive sidende i lænestolen og scrolle gennem insta i en halvanden time. Men det gør intet godt for mit hoved. Så her kommer de – mine coping mechanisms for januar (og alle andre svære tider på året):

mine taktikker:

tilgiv dig selv for din manglende energi 
Den her er muligvis den vigtigste og den sværeste. Jeg havde for nylig en dejlig telefonsamtale med min kære far. Han kan også mærke januar tære på ham. Men fordi han har været flere gange rundt om solen end jeg, ved han også, at det holder op igen. Så han tager den med ro, fordi han ved det går over. Det er sgu rart at høre nogle gange. Så jeg prøver at tilgive mig selv for min træthed. Når den sidste bakke på vej hjem fra skole er for stejl – så stiger jeg sgu af og trækker det sidste stykke. Det er helt rart.

sluk for skærmene – tænd stearinlys
Er det ironisk, at jeg kigger ind i min egen computerskærm, når jeg skriver, at jeg skal slukke for skærmene i mit liv? I don’t know. Men det er noget jeg øver mig i. Ikke ironi, det er jeg ret ferm til allerede. Men jeg prøver at blive bedre til at slukke for bærbaren og lægge min telefon helt væk. Det er motherfucking svært. Jeg skal distrahere mig selv med andre ting. Som f.eks. at tænde stearinlys – og kigge lidt ind i flammen. De sidste fire taktikker bruger jeg også til at distrahere mig selv. For jeg kan altså ikke nøjes med stearinlyset.

læs
Og nyheder tæller ikke! Kun hvis de er i en rigtig papiravis. Det er den eneste regel: det må ikke være på en skærm. Men ellers er der frit slag. Lige for tiden læser jeg The Handsmaid’s Tale – som er trist, men virkelig god. Jeg er heller ikke for hip (obviously) til at læse Nettos dumme gratismagasin, Lime. Eller min blå bog fra gymnasiet. Bare der kommer nogle ord indenbords.

gå en tur – også gerne hen i Netto
Nogle gange skal der ikke mere til end, at jeg går de 200 meter ned i min Netto for at købe en liter mælk. Eller at jeg kommer ud med skraldespanden. Hvis det er helt vildt, så går jeg ned til Utterslev Mose. Og så er jeg næsten helt høj bagefter. Frisk luft altså. Det kan noget.

skab
Og her refererer jeg ikke til et fysisk skab. Selvom et skab måske også kunne være brugbart i januar? Hvis det var sådan en Narnia-situation. Men det er altså ikke det, jeg mener her. Jeg tænker på det at skabe noget. For mig kan det være hvad som helst. I dag har jeg bagt en kage. Og malet og tegnet. Og skrevet en tekst om blinde veje. Og shaket en vodkadrink sammen. Og skrevet herinde! Det gør virkelig et eller andet ved humøret. Når mine kreative energier flyder frit (ugh, hør mig lige, er du ikke også ved at brække dig??), så får jeg det bare bedre.

hyg dig i sengen… du ved….ikke med en lur..
Enten alene eller med en makker, som man siger. Jeg ved ikke, hvad man siger. Men det hjælper! Det er der 100 procent en masse forskning, der siger. Noget med at få udløst dopamin og være i kontakt med sin krop. Hvad ved jeg. Jeg fortryder allerede lidt, at jeg har skrevet det. Rødmer helt. Men jeg står fast! Fuck januar! Bogstavelig talt.

Jeg forestiller mig ikke, at de her ting vil være gode for alle mennesker. Hvem ved, måske skal du rent faktisk scrolle gennem insta i halvanden time og slå hjernen helt fra? Det er sgu også cool. Det handler nok mest om at finde frem til de ting, der kan hjælpe lidt på humøret – som virker for dig.

Nå, men vi ses lige om lidt Nina! Så giver vi den opgave et ordentlig spark bagi.