hao jiu bu jian

Dav Nina

Titlen på det her indlæg har to årsager:

  1. Så jeg på en kæk måde kan fortælle dig, at jeg havde kinesisk på A i gymnasiet. Og jeg kan huske cirka 10 %.
  2. Så jeg kan fremhæve, at jeg godt er klar over, at det er lang tid siden, jeg har forvildet mig herind. Hao jiu bu jian betyder løst oversat ‘long time no see’.

Men her er jeg altså igen! Det bliver for en kort bemærkning. Der er gang i den hos Lær for Livet, og mit søvnbehov er steget med 800 procent, siden jeg er startet i praktik. Så jeg øver mig i at gå tidligt i seng. Jeg træner også at slukke min bærbar mindst 30 minutter inden, jeg lægger mig i sengen. Det har jeg læst et sted, skulle være sundt. Faktisk tror jeg, det hedder, at man skal undgå alle skærme i cirka en time inden man går i seng. Men så høje krav kan jeg ikke leve op til. Jeg går efter de små succeser!

Jeg har faktisk overvejet at lave en logbog over en hel dag – for at se, hvad jeg bruger al min tid på. Og hvor meget af den, der foregår med øjnene klistret til enten en computerskærm eller min smartphone. Det kan jeg mærke bliver til et indlæg i morgen. Det bliver sikkert hylende morsomt. Det finder vi tidsnok ud af.

Og jeg var egentlig bare kommet forbi bloggen, fordi jeg gerne vil dele nedenstående GIF, som jeg har lavet. Og nu har jeg en idé til et nyt blog-indlæg! Det er pudsigt, som gode idéer kan komme ud af det blå. Det var også tilfældet med den her GIF.
Okay, jeg lavede den muligvis for at imponere et væsen af det modsatte køn. Og jeg tror sgu det virkede!

giphyJeg ejer ikke denne her GIF eller serien Matador, som klippet stammer fra. Det gør DR sikkert. Eller Lise Nørgaard. Nordisk Film måske? Jeg ved det ikke. Jeg er bare fan af Matador og giphy

klokken 22:43 i bus nummer 350S mod herlev st

Dav Nina

Jeg har ikke rigtig kunne finde ud af, om jeg skulle fortælle dig den her historie. Der er ikke nogen pointe, og den er hverken sjov eller underholdende. Men jeg er SÅ forarget, at jeg bliver nødt til at dele min oplevelse. Og hvorfor ikke dele den med internettet?

Okay, så lad mig sætte scenen.

Jeg har været væk fra lejligheden hele dagen. Som i hele dagen. Jeg var ude af døren kl. 6:05 om morgenen. Det er tidligt i min verden. Rigtig tidligt. Men jeg skulle nå et tog til Aarhus fra Hovedbanegården. Havde lige et møde, jeg skulle til. Stille og roligt. Okay, jeg skulle egentlig bare med kommunikationschefen fra Lær for Livet til et møde i Aarhus om Folkemødet. Jeg skal forresten med på Folkemødet til sommer! Er det ikke nice? Det er jeg lidt glad for, at jeg lige kunne snige ind i den her historie.

Nå, men vi tager toget til Aarhus, holder møde, tager toget hjem til hovedstaden igen, og så smutter jeg direkte til fredagsbar med Lær for Livet. Der er gang i den, da jeg ankommer til Boulebar på Nørregade – der bliver spillet petanque. Jeg kommer med på et hold, der allerede er ved at tabe stort, så jeg ikke ødelægger noget for nogen. For jeg er ret dårlig til petanque. Jeg er ret dårlig til al slags sport faktisk. Hvis petanque tæller som en sport?
Selvom jeg var skod, var det alligevel hyggeligt. Måske den store fadøl jeg fik, havde noget med det at gøre?

Efter Boulebar tager vi hen på Farfars. Der er nemlig gratis fadøl og popcorn. Og mere skal der ikke til, for at lokke os ind på en bodega tilsyneladende. Jeg klager ikke. Tiden flyver, og pludselig går det op for min krop, at den har været vågen siden kl. 05.30. Den fortæller mig, at det er på tide, at jeg går op til Nørreport, køber pommes og nuggets på McDonalds, og hopper på 350S hjem til Brønshøj. Jeg tør ikke andet end at lytte til den! Ellers bliver jeg sikkert bare straffet med tømmermænd.

Før jeg ved af det, sidder jeg i en proppet bus, med min rygsæk (indeholdende lækkerierne fra McD, som jeg skal fråde, når jeg kommer hjem), og smiler for mig selv. Det har været en god dag. En laaaaaang, men god dag. Jeg sidder helt i mine egne tanker, da jeg pludselig overhører to fulde mænd snakke sammen. Det er jo ikke ligefrem overraskende, klokken 22:43 en fredag aften. De snøvler lidt frem og tilbage, og jeg morer mig over, hvor sjovt det lyder. Men så sker der et brat emneskift i deres samtale. De er begge to stående i midtergangen, og jeg sidder lige ved siden af dem.

Mand #1: Orj, hun er vildt lækker hende, der står bag dig lige nu.
Mand #2: Ja, mand. Så hende godt.
Mand #1: Nogle gange ikke? Så bliver man bare lidt træt af den samme tissekone.
Mand #2: *mumler samtykkende*
Mand #1: Så kunne det da være rart med et stramt, blødt hul, på 18-19 år. Bare for lige at dyppe.
Mand #2: Ja, bare lige få spidsen ind.

Jeg er ret tolerant i ædru tilstand, og når jeg først får noget indenbords, bliver jeg (næsten) den mest inkluderende og forstående type i verden. Men den samtale gjorde mig hidsig. Fuck. To fulde, fuldvoksne mænd i en propfyldt, men forholdsvis stille, bus. Og jeg kan ikke lade være med at lytte. For de står jo lige dér. Men fuck. Jeg fik det fysisk dårligt. Og det var ikke på grund af dunsten af pommes og nuggets, der langsomt var sivet ud af min rygsæk. Jeg kunne seriøst ikke komme hurtigt nok af den bus.

Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg har det med den samtale. For man må jo godt snakke om sex med sine venner. Og det er jo fair nok, hvis han er gået lidt død i at have sex med den samme kvinde. Og hvem ved? Måske har han store problemer med at udtrykke sine følelser, og det bare var hans måde at sige: “jeg har det lidt svært ved at være i et fast forhold lige nu, jeg savner at være single”. Jeg aner det ikke. Jeg var bare forarget. Sådan snakker man altså ikke. Og slet ikke i en bus fuld af mennesker.

Hende ‘den lækre’ der stod foran, ignorerede dem heldigvis – og de henvendte sig gudskelov aldrig direkte til hende. Jeg tror ikke engang, det var hendes ’stramme, bløde hul på 18-19 år’, der blev omtalt – hun var bare en katalysator for en fucking klam tankestrøm. Som han godt lige kunne have vendt med sin kammerat, efter de var steget af bussen. Han kunne også have skrevet den ned i sin dagbog. Så vi andre slap for at høre det. Men vi slap ikke for at høre på ham. Og nu har du også hørt det, Nina. Det var måske lidt træls af mig at dele det her med dig. Men jeg kunne altså ikke holde det inde i mig selv.

Jeg kan berolige dig med, at jeg faldt lidt til ro, da jeg kom hjem i lejligheden. Pomfritterne, de seks nuggets og et afsnit af Venner hjalp.

Hvem er Nina?

Dav Nina

Jeg er tilbage! Og jeg er dukket op denne sene lørdag aften for at skrive lidt om dig.
Nina, du er på mange måder en rigtig – øh.

Det går nu op for mig, at jeg faktisk ikke kender dig særlig godt.
Endnu en god grund til denne blog-korrespondance. Nu kan vi lære hinanden endnu bedre at kende!

Men lad mig forsøge at illustrere et par af de informationer, jeg har om dig.

Nina

Okay – så lad os tage et punkt ad gangen.

  • 25 år: Din alder kan jeg kun, fordi du er fyldt halvrundt, mens vi har kendt hinanden – og fordi jeg dobbelttjekkede på Facebook.
  • Sygt stærk: Du er rigtig glad for at gå i fitness, og du er virkelig god til det. Og jeg beundrer dig for din styrke! Det er ikke mere end et par måneder siden, at du stolt fortalte, at du havde formået at lave en vaskeægte pull-up! Du klarede det helt sikkert bedre end den her fyr. Hans præstation ligner lidt mere, hvordan jeg ville klare den i Fitness World.
  • <3 danskvand: Det her er noget jeg lærte, da vi skrev opgave sammen i november. Når vi var i Netto for at købe snacks (og det var vi tit – snacks er en meget vigtig del af processen), røg der altid en flaske danskvand med op på båndet. Muligvis den kedeligste information at have om et menneske. But hey, it brought us closer together! Eller noget.
  • Hysterisk sjov på Instagram: Det her er åbenlyst. Og en af de første ting, der gjorde at jeg synes, du var helt vidunderlig. Og at vi 100 % skulle være venner. Her er lige et citat fra et af dine mange geniale opslag: “I kender det sikkert.. I ved, de der dage hvor man føler sig modig, klar til nye ting og som én af de piger, der bare kan rocke en frontgryde. Sådan en dag havde jeg desværre i går. Derfor vil jeg blot informere om, at jeg går under jorden indtil d. 1. februar 2018, hvor mit pandehår forventes tilbage til en klædelig længde. God jul og godt nytår venner <3 #prayfornina”
    Jeg griner stadig, hver gang jeg læser ovenstående. Og jeg kan lige klargøre for hele verden, at du ikke gik under jorden – duh – og at du rocker det pandehår – dobbeltduh!
  • Gået på RUC: Jeg har glemt helt præcis, hvor lang tid du gik på RUC. Åh gud, du blev ikke færdig vel? Nej, det tror jeg ikke. Du gik i hvert fald på den humanistiske linje. Tror jeg. I don’t know. Det vigtigste ved den her information er, at du ikke er på RUC længere.
    Men at du er endt på DMJX sammen med mig. Og det er jeg dig evigt taknemmelig for.

    Blev det lidt for nuttet nu? Jeg beklager, men jeg kan altså bare virkelig godt lide dig, Nina. Du er en skidegod veninde. Selvom jeg ikke ved så meget om dig. Nu skal jeg nok runde af.
    Jeg ville gerne slutte med en god joke i stedet for det her følelsesmæssige pladder. Men sådan bliver det ikke. Bloggen skal jo kunne klare det hele, også mine dybe øjeblikke. Der er mange ting, der gør mig lidt eftertænksom. I aften var det et glas whisky og to afsnit af Barnaby på TV 2 PLAY. Hvad kan jeg sige? Skotske alkoholprocenter og mord begået med alt fra jagtgevær til slips, gør et eller andet ved mig.

    GODNAT

 

Sikke et koncept!

bloggerplaner

Dav Nina – det bliver jeg altså ikke træt af at skrive lige foreløbig! Livet som blogger er herligt, det må jeg sige. Og jeg er ekspert, for det er over en time siden, jeg postede mit første indlæg.

Det her er nok dobbelt op på meta og blog-ception og alt muligt. Men jeg vil gerne sætte scenen for ALLE vores dedikerede læsere…
Vi var begge to nervøse for at oprette en blog, og jeg bemærkede:

“Har bare svært ved at skulle put myself out there” 

Det resulterede i ovenstående samtale over Messenger. Mens vi sad i det samme rum, og blev undervist i pressemeddelelser og produkt-PR. Og nu er vi her! Der er ikke langt fra tanke til handling, siger jeg bare.

Sikke et eventyr, vi begiver os ud på. Jeg er allerede helt fortryllet. Fornøjet. Begejstret.
Delighted om man vil.