7 ud af 8: ting jeg ikke længere har en holdning til

Dav Nina!

Du kan tro, at jeg havde store planer for i dag. Jeg skulle tidligt op, så jeg kunne handle ind til nytårsaften, vaske tøj og gøre rent i lejligheden. Og selvfølgelig skrive dagens indlæg!

Tømmermænd = mindre produktivitet
Men i går aftes drak jeg mig fuld med mine efterskole-roomies og tog til kollegiefest. Og kom hjem kl. 03.00, hvilket er meget sent for sådan en som mig. Sådan en der ikke rigtig går i byen og faktisk gerne vil gå kold før tolv, så hun kan komme op dagen efter. Men sådan gik det ikke i går – jeg havde det simpelthen for hyggeligt. Så i dag har været lidt af en tømmermænds-dag. Jeg sov længe, spiste æg og bacon, ryddede lidt op i lejligheden (meget stolt), skrev en indkøbsliste – og så gav jeg mig til at se How I Met Your Mother. Nu er klokken 18:37, og jeg har lige bestilt en pizza. Så det bliver en vild og produktiv dag i morgen!

Er meget stolt af ovenstående beslutning. Da jeg kom hjem i nat, tog jeg en pakke bacon op af fryseren – som resulterede i, at jeg fik denne lækre anretning til morgenmad/frokost. Hold kæft, hvor er jeg god.

Træt af holdninger
Så det er lidt sent, at dagens blogindlæg kommer. Men nu er det her! Og her på årets andensidste dag kan jeg ikke lade være med at tænke på året, der kommer. Og i særdeleshed hvilke ting, jeg kommer til at bruge min tid på i 2019. Lige nu føles det som om, at jeg bruger meget af min tid på at have mange holdninger. Jeg synes generelt, der er en til tendens til, at alle skal have en holdning til alting. Man ikke rigtig være ligeglad længere. Man skal tage stilling. Og helst ytre sig. Bare se på bloggerlivet!

Jeg elsker at ytre mig, men jeg bruger simpelthen for meget tid på at tage stilling til ting, jeg er ligeglad med. Der er mange ting, jeg har en holdning til, bare for at have en holdning. Der er også ting, jeg har en holdning til, fordi jeg unødigt bekymrer mig om, hvad andre vil tænke om mig. Hvilket, jeg synes, virker latterligt. Og spild af min og andres tid. Så i 2019 vil jeg prøve at have lidt færre holdninger. Indtil videre er det nedenstående, jeg ikke længere har en holdning til:

  • Natasja Crone
  • Lars Løkkes fadølsvaner
  • Loppefrøskaller
  • Hvor mange penge folk har brugt på en fødselsdagsgave til en person, jeg også skal give en gave
  • X-factor
  • Hvor ren min lejlighed er, når jeg får gæster
  • Chateau Motel. ARCH. mv.
  • Min cykels udseende
  • Hvor brun jeg kan blive om sommeren
  • Lukas Graham
  • Kendte menneskers børn. Og deres navne
  • Andres holdning til Harry Potter
  • Min hårfarve. Din hårfarve. Hårfarver generelt
  • Folk der ikke ‘checker ind’ med rejsekortet, når de stiger på bussen
  • Smukke mennesker på insta
  • Andre skolers fredagsbarer

Mit mål er, at denne liste skal vokse og vokse i 2019, så jeg til sidst står tilbage med en lille håndfuld ting, som virkelig er vigtige for mig (at have en holdning til). Det er da et meget godt nytårsfortsæt – er det ikke? Det kan være, jeg kommer med nogle flere i morgen. Nu må vi se.

makeup pt. ll?

Dav Nina

Det er ved at være nogle måneder siden – faktisk var det i januar (!?) – men i mit allerførste indlæg, skriver jeg faktisk om makeup. Og hvordan jeg foretog et lidt uheldigt impulskøb. På den måde kommer det her indlæg til at være lidt den samme historie, og så alligevel ikke.
Denne gang var det også et impulskøb, men det har vist sig at være et heldigt et af slagsen!

Det hele kom af, at jeg gerne vil kaste mig ud i noget mere farverig makeup.

Så da jeg fik min første lønseddel, endte jeg pludselig i min lokale Matas ved Brønshøj Torv. Jeg kom derfra med en farlig blå/lilla-eyeliner fra GOSH. Som jeg ikke brugte ret lang tid på at beslutte mig for at købe. Ups.
Ligesom sidste gang følte jeg mig nødsaget til at teste mit køb. Og for at embrace bloggerlivet, har jeg sgu lavet før- og efter-billeder! Det føles mærkeligt, for jeg er ikke så vant til at tage billeder af mig selv – men jeg bliver bedre og bedre. Øvelse gør mester. Det siger min mor altid. Måske ikke lige med henblik på selfie-kunstskaber, men alligevel.

Her har vi et før-billede. Sådan ser jeg altså ud det meste af tiden. Ret nydelig ung dame, hvis jeg selv skal sige det. Det er jo allerfedest, hvis man både synes, at man er flot med og uden makeup. Det er ikke altid, at jeg synes det. Men lige for tiden, gør jeg.

Og her har vi det færdige resultat – in all it’s glory. Jeg kastede også noget highlighter på kindbenene, og det gør virkelig en forskel. Kan du huske den highlighter Nina? Den jeg ville købe på tilbud i Sephora, men som var udsolgt? Jeg købte den senere på nettet, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Skud ud til Rihannas marketing-team for at promovere Fenty Beauty helt vanvittig godt.
Og skud ud til mine selfie-evner, som jeg prøvede at udnytte til deres fulde på efter-billederne. Der blev fokuseret liiiiiiiidt mere på gode vinkler end ved før-billedet. Det er et gammelt trick, hvis efter-resultatet skal se ekstra imponerende ud.

Close-up-billeder er ikke rigtig min stærke side. Jeg synes også looket tager sig bedst ud på afstand. Men mine øjne ser ekstra brune ud, og det kan jeg godt lide. Og jeg kan godt lide hvordan eyelineren blender sammen med guld-glimmeret. Bare kald mig makeup-guru. Det ville gøre mig virkelig glad.

Jeg tror, jeg har brugt sådan cirka 8000 timer på at se makeup tutorials på Youtube, da jeg var yngre. Jeg vidste, hvad et smokey-eye var, inden jeg havde købt min første mascara. Det er virkelig nogle sjove informationer at rende rundt med. Men nogle gange bærer det frugt, som for eksempel i dette tilfælde. For sikke et look! Jeg er en babe! Woop woop.

Jeg vil slutte indlægget med nedenstående billede. Words I live by. Jeg har endda gemt det i min ‘lol’-mappe på Instagram.

Min første DHL-stafet

Dav Nina

Klokken er 22:56 – jeg er lige kommet hjem fra min første DHL-stafet! Jeg vil lige slå fast, at den sene hjemkost ikke skyldes mit holds løbetider, det skyldes derimod, at vi hyggede os gevaldigt, EFTER vi havde løbet. Vi hyggede os så meget, at jeg allerede nu kan afsløre, at jeg ikke kommer ind på kontoret klokken 08:00 i morgen.

Jeg ved ikke, om det er en vild ting at være med til DHL, men for mig er det ret vildt. Det føles meget fællesskabsagtigt. Især fordi jeg deltog sammen med Lær for Livet – hvor jeg nu er studentermedhjælper i stedet for praktikant! Heck yeah!

Lige nu er jeg mest bare træt. Og lidt snalret i rødvin og bajere. Og meget stolt! Jeg begyndte (lidt for ambitiøst) med at træne op til løbet i maj. Men optræningen stoppede allerede i juni. Jeg giver delvist Folkemødet skylden. Selvom det jo selvfølgelig mest er min egen skyld. Uanset hvad, så holdte jeg i hvert fald en liiiiiiidt for lang løbepause. Jeg havde meget travlt med at holde sommerferie. Det er hårdt  arbejde at holde fri (og drikke gin og tonic)!

Så efter en lang pause begyndte jeg igen at løbetræne for to uger siden. Ups. Men jeg er tilfreds! Målet var at komme under 30 minutter. Og jeg kom sgu ind på 29:29. Kæmpe succes! Det var virkelig hårdt, men også ret sjovt – der var hele tiden noget at kigge på. Lidt noget andet end villavejene i Brønshøj. Som jo ellers også har sin charme.

Jeg har tyvstjålet nogle billeder fra DHL – der kan man godt se, at jeg har det lidt presset.

Det sidste er mit yndlings. Jeg siger til mig selv, at jeg er super sløret, fordi jeg løber SÅ stærkt. Som et lyn var jeg. En ren Speedy Gonzales.

Der var rigtig mange mennesker. Jeg var slet ikke forberedt på antallet af løbere! Det var vildt. Der var også meget grill-os. Og underlaget var lidt træls på de der grønne gulvtæpper. Men det var alligevel et fantastisk arrangement. Og det var i særdeleshed det gode selskabs fortjeneste! Mere kan man ikke rigtig forlange. Det var i hvert fald alt, hvad der skulle til før, at jeg var solgt. Det var også ret fedt, da jeg løb forbi en DJ, der stod helt alene og spillede et remix af Mr. Saxobeat for det løbende folk. Det var ret vidunderligt. Der blev jeg nødt til lige at smide bas-armen op.

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at gå i seng. Jeg glæder mig til ugens ord i morgen!

Godnat fra løberen

solo-date

Solo-date

Dav Nina

Kan du huske mig? Din studieveninde, som du har en blogkorrespondance med?

Jeg kunne nærmest ikke finde ’tilføj nyt’-knappen, da jeg skulle starte dette indlæg – så lang tid siden er det, jeg sidst skrev noget herinde. Men nu er jeg her i hvert fald. Med kun en smule dårlig samvittighed i bagagen. Og et overstået praktikforløb! Og en snart afsluttet sommerferie! Tiden flyver når man har det sjovt.

I går havde jeg det rigtig sjovt faktisk. Jeg var nemlig på en solo-date. Det lyder muligvis som det værste self-help bullshit, du nogensinde har hørt. Men det er slet ikke så dumt endda.

Jeg bor alene, så på mange måder er hver dag en slags solo-date. Lyder det lidt ensomt? Det synes jeg ikke, det er. Jeg elsker at bo alene. Ikke at jeg nogensinde har haft roomies (ud over mine forældre og brødre, da jeg boede hjemme). Men nu har jeg boet alene i halvandet år, og jeg er stadig væk ret vild med idéen.

På trods af at jeg er vild med at bo for mig selv, kender jeg også mig selv så godt, at det kræver lidt arbejde for at overleve. Min lejlighed er klart mit hjem og min hule, men jeg er også godt klar over, at det kan blive lidt for eneboer-agtigt. Der er jo weekender, hvor jeg ikke går uden for en dør i 48+ timer. Det kan godt sætte ens mentale helbred lidt på prøve. Så en gang imellem kan jeg godt lide at tage mig selv ud – og det gjorde jeg i går. Og som den ægte blogger jeg er, dokumenterede jeg (næsten) hele dagen/daten.

Outfittet
Jeg købte en flot kjole, da jeg var på ferie i Barcelona (mere om dén tur snart forhåbentlig!) og har set frem til at tage den på lige siden. I går virkede som en herlig anledning. Til trods for mine praktiske tendenser, når det kommer til påklædning, så kan jeg faktisk godt lide at se pæn ud. Så jeg tog kjole på! Og mascara! Og støvler! Og øreringe! Synes det endte med at være et ret godt look. Det bedste jeg ved er at have joggingbukser og ingen bh på, men det næstbedste er nu at føle mig lidt lækker.

Jeg havde ikke noget bælte til kjolen, men til gengæld havde jeg noget rustikt gavebånd. DIY for alle pengene baby!

Men! Safety first! Selvom jeg er en fashionista, så skal det ikke stå i vejen for min cykelhjelm. Eller en varm jakke, hvis nu det blev regnvejr.

Frokost
Jeg besøgte Gaarden & Gaden, hvor jeg aldrig havde været før, men cyklet forbi mange gange. Jeg bestilte en Croque Madame uden helt at kunne huske, hvad sådan en indeholder. Men jeg undlod at Google det, for overraskelsens skyld. Living on the edge, Nina. Sådan er jeg bare. Og det var virkelig fråderen!


Det er altid lidt nervepirrende at skulle gå alene ind på et spisested og spørge efter ’et bord til én’. Men det er sjovt, at jeg har det sådan, for jeg har gjort det virkelig mange gange nu, og der er aldrig en tjener, der har rynket på næsen over det. Eller givet mig et trist blik, når jeg sad og spiste alene.
Jeg plejer bevidst at undgå at spørge om ’et bord til én’ men bruge nogle andre ord. I går spurgte jeg tjeneren om ’de havde plads til mig’ og så var det pludselig en helt anden situation. Ord kan sgu et eller andet, Nina. Det er ikke for sjov, at vi læser kommunikation, tror jeg. Okay, det er lidt for sjov. Men også lidt for alvor.

Begravelsesplads
Efter frokost gik jeg tur på Assistens Kirkegård. Som jeg naivt i årevis har troet hed Assistentens Kirkegård. Ups. Men der var herligt! Jeg kan ret godt lide kirkegårde – hvilket måske er lidt dystert. Men jeg synes, det er spændende at kigge efter sjove efternavne og flotte gravstene. Og tænke over alle de skæbner og gode historier, der ligger begravet. Det er altså lidt livsbekræftende at vide, at vi alle sammen skal dø. Det lyder lidt modsigende, det kan jeg godt læse. Jeg mener bare, at der er noget dejligt befriende i at vide, at vi alle skal samme vej.
Jeg bevægede mig også ind på Mosaisk Nordre Begravelsesplads som ligger i Møllegade. Havde aldrig været derinde før, der var virkelig smukt! Flotte gamle lindetræer og en masse gravsten. Pladsen er fra 1694, og så vidt jeg kan forstå er det Danmarks første jødiske begravelsesplads. Den er i hvert fald gammel. Og meget imponerende!

Mamma Mia
Nå, nu til dagens/datens højdepunkt! I 2008 så jeg den første Mamma Mia i biografen. Og var ikke synderligt begejstret. På det tidspunkt havde jeg ikke rigtig noget forhold til ABBA. Det har jeg fået efterfølgende, og nu har jeg måske set den film 7 gange. Cirka. Så selvfølgelig skulle jeg se efterfølgeren. Den var fjollet. Cher var med, så det var lidt uundgåeligt. Den vinder helt sikkert ikke en Oscar, men det er jo heller ikke meningen! Der er gedigen underholdning, god musik og smukke mennesker. Jeg slugte den råt selvfølgelig. Jeg grinte. Jeg græd. Jeg kommer helt sikkert til at se den igen. Og igen. Og igen. Du ved, hvad jeg mener, Nina.

Galette, Gin og Bones
Dagen sluttede hjemme i Brønshøj, hvor jeg lavede galette. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for en tærte uden tærteform. Mums i hvert fald. Jeg fik mig en gin & tonic (eller tre) og så et afsnit Bones (eller tre). Og så dejsede jeg omkuld. Skøn dag. Skøn date. 10/10 kan klart anbefales for alle singler derude. Også folk i forhold! Alenetid skal ikke undervurderes.

Re: Postkort fra Malaga

Dav Nina!

Hvor var det hyggeligt at læse dit virtuelle postkort. Det så ud som om, det var en herlig tur. Og du havde fortjent det! Det er altså rart med noget ferie, når man arbejder gratis. Jeg er også blevet benådet med fri i hele påskeugen.

Det er dog ikke blevet til nogle eksotiske eskapader. Jeg har selvfølgelig været et smut forbi Sydsjælland og mine forældre. Der har jeg været her i weekenden. Resten af tiden har jeg tilbragt hjemme i Brønshøj.

Jeg havde selvfølgelig store planer for mine fridage. Jeg skulle vaske vinduer, løbe ture og begynde på min praktikopgave. Og det er jo åbenlyst, at jeg ikke fik klaret én eneste af de ting. Jeg prøver ikke at skamme mig for mig over det.

Til gengæld har jeg været i IKEA. Og det er en fucking sejr i sig selv. Det må opveje for, at jeg ikke fik klaret de andre ting. Målet med turen til IKEA var, at jeg skulle skaffe mig en bogreol. Jeg vil gerne have alle mine bøger herind – de står lige nu på gården hos mine forældre. Og jeg savner dem allesammen. Selv Twilight-serien.

Så jeg fik skaffet mig en reol. Og bygget den. Den proces har været den mest veldokumenterede i forhold til visuelt materiale til et virtuelt postkort. Så det bliver mit bidrag til postkortet.

Nedenunder kan du se en række billeder fra processen. Det blev ikke til så mange, før jeg indså, at det ville være LOL at filme noget af processen. Efterfølgende har jeg erfaret, at man ikke bare kan uploade videoer til bloggen? Og jeg har det mærkeligt med at uploade videoer til Youtube. Det bliver sgu for meget af det gode. Så i stedet kan du klikke her, her og her for at se 3 klip af mig, der forsøger at samle en reol. Samtidig med at jeg beretter højlydt om processen. Det virker måske lidt overdrevet, men jeg snakker virkelig så meget med mig selv. Det er lidt pinligt. Eller en af mine stærkeste karaktertræk – ingen ved det.

 

dsc_1411
Foto nr. 1 – Jeg har ryddet en plet i lejligheden til den nye reol.

dsc_1412
Foto nr. 2 – Her står der meget tydeligt, at man IKKE må samle reolen alene. Men jeg er meget selvstændig. så det kan jeg selvfølgelig sagtens! Fuck the patriarchy!

dsc_1414
Foto nr. 3 – I fuld gang, jeg holder lige pause på sengen.

dsc_1415
Foto nr. 4 – Det (halv)færdige resultat! Jeg indså hurtigt efter at have rejst reolen op, at gulvet er for skævt, og at jeg bliver nødt til at få sat reolen fast i væggen. Men det bliver jeg nødt til at få hjælp til. For jeg har ikke en skruemaskine. Eller skruer. Så… Ikke så meget fuck the patriarchy. Men fuck the patriarchy en lille smule, for jeg er meget stolt af, AT JEG SELV KUNNE SAMLE OG REJSE DEN REOL! Skud ud til mig.